Manglende investeringer i Djurslandsskolen undergraver både pædagogik og arbejdsmiljø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som repræsentanter for Danske Handicaporganisationer i Handicaprådet har vi nogle bekymringer i forhold til Norddjurs Kommunes budgetskitse. Men der er også flere opløftende elementer.

Der er meget, vi kunne pege på, men vi vil indledningsvist udtrykke tilfredshed med, at der afsættes midler til mere fleksibel bostøtte til borgere i eget hjem. Vi deler forligspartiernes formodning om, at initiativet kan blive et alternativ til mere indgribende foranstaltninger.

Så vidt vi kan se i materialet, er der ikke afsat midler til at løse Djurslandsskolens pladsudfordringer. Vi er derfor bekymrede for, at Djurslandsskolen fortsat vil være henvist til at løse sine kapacitetsproblemer med f.eks. lejede kontorvogne. Det er ikke en hensigtsmæssig løsning og bidrager hverken til den gode pædagogik eller til visionen om gode arbejdspladser.

DH-repræsentanterne foreslår endvidere, at tidligere besparelser, som reducerede muligheden for individuel ledsagelse for beboere på kommunens bosteder, tilbageføres. Det er ikke rimeligt, at det fortsat og vedvarende er nogle af de allersvageste borgere, der skal bære den største byrde for kommunens tidligere katastrofalt dårlige økonomi.

Desuden er det vores formodning, at individuel ledsagelse ikke alene vil give beboerne øget livskvalitet, men også medføre mindre udadreagerende adfærd og deraf følgende en reduktion af magtanvendelse og voldsepisoder. Det må tillige formodes at øge medarbejdernes trivsel og kan måske nedbringe såvel det høje sygefravær som personalegennemstrømningen.