Fortsæt til indhold

Danmarks smukkeste natur på vej i bur

Debat
Søren BrinkStrands

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg må indrømme, at jeg godt forstår folks harme over at hegne det skønneste af Danmarks natur inde.

Jeg er selv en af dem.

Som beboer ved og bruger af Mols Bjerge, har vi fået i udsigt, at få 40 km hegn op.

Ja, du læste rigtigt.

Noget af Danmarks smukkeste natur skal skamferes med 40 km hegn.

Det får ikke alene store konsekvenser i forhold til brugen af området, men også turismen vil det gå ud over.

Kilde: Søren Brink
Kilde: Søren Brink

Et stort hegn rundt om hele området får konsekvenser ift gåture med børn og hunde og for de svagtgående. De kan dd køre rundt i området og få en oplevelse, men det vil slutte, når det store hegn sættes op.

Samtlige marker, i Mols Bjerge, er indhegnet.

I stedet for et stort hegn kunne man forbinde de enkelte marker ved hjælp af sluser bestående af færiste.

På den måde ville man spare enorme summer og samtidig bevare området åbent og farbart og bevare naturen uden skæmmende hegn i 2,4m højde.