Fortsæt til indhold

Når psykisk sygdom svinger, må trygge fællesskaber naturligvis ikke forsvinde

Debat
Lise CapraniKandidat for Natur og Velfærdslisten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når Norddjurs Kommune nu lægger op til at halvere personalet på Aktivitets- og UdviklingsCenteret (AUC) i Grenaa, så kun tre medarbejdere skal dække alle aktiviteter, er det ikke bare en besparelse på et stykke papir. Det er en direkte afvikling af et livsvigtigt sikkerhedsnet for nogle af vores mest sårbare borgere.

Man kan ikke måle værdien af AUC på en tilfældig daglig optælling af fremmødte. Psykisk sygdom svinger.

For nylig modtog vi politikere og embedsmænd en stærk og dybt bevægende henvendelse fra Michael Sandholm, der har været bruger på AUC i 18 år. Hans beskrivelse af udviklingen burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver i kommunalbestyrelsen.

Michael fortæller, hvordan AUC under amtet havde ressourcer til fællesskab og ture, men hvordan det siden overdragelsen til kommunen er gået støt ned ad bakke. Når en medarbejder er gået på pension, er stillingen ikke blevet genbesat. Personalet har løbet stærkere og stærkere for at få enderne til at mødes, mens brugerne har måttet sige farvel til den ene trygge relation efter den anden. Nu er grænsen nået. Som Michael skriver, vil en halvering af personalet gøre AUC til ”en tom skal af det, der engang var”.

Det gør det hele endnu mere ambivalent og uforståeligt, når man ser på den politiske vision, vi samtidig har vedtaget i Norddjurs Kommune.

Her står der sort på hvidt, at vi vil skabe ”meningsfulde fællesskaber, der kan forebygge ensomhed”, tage udgangspunkt i ”den enkelte borgers ressourcer og livsvilkår” og ikke mindst ”mindske uligheden for både fysisk og psykisk sundhed”.

Det er jo præcis det, AUC allerede gør hver eneste dag! Hvordan kan man med den ene hånd vedtage flotte visioner om at bekæmpe ensomhed og ulighed i psykisk sundhed, mens man med den anden hånd skærer et af kommunens mest velfungerende, rummelige fællesskaber ind til benet?

I mit arbejde gennem årene – og som kandidat for Natur- og Velfærdslisten – har mit fokus altid været på menneskelig trivsel og på at skabe gode rammer for dem, der af forskellige årsager ikke kan passe ind i standardkasserne eller være på arbejdsmarkedet på fuld tid. Jeg ved, hvor afgørende det er, at have noget at stå op til, føle man passer ind og det er jo den funktion AUC har for mange brugere. Det er så vigtigt at vi skaber muligheder for, at det sociale kan blomstre – også for dem, der finder det sociale svært.

Michael har en vigtig pointe, som forvaltningen bør lytte til: Man kan ikke måle værdien af AUC på en tilfældig daglig optælling af fremmødte. Psykisk sygdom svinger. Nogle dage kan man deltage i musik- eller træværkstedet, andre uger eller måneder må man blive hjemme – men visheden om, at døren og de trygge rammer altid er der, er afgørende.

Når vi fjerner den tryghed og skærer personalet halvt over, forsvinder problemerne ikke. Tværtimod. Konsekvensen bliver mere ensomhed, flere psykiske sammenbrud, øget pres på akutpsykiatrien og dyrere indlæggelser. Desuden skaber det ringe vilkår for dem som arbejder i socialpsykiatrien, som på sigt kan munde ud i langtidssygemeldinger og opsigelser. Det, der ligner en hurtig besparelse i dag, kommer til at koste både menneskeligt og økonomisk på den lange bane.

Hvis vi mener det alvorligt med visionen om stærke fællesskaber og mindre ulighed i psykisk sundhed, må vi starte med at passe på det, der allerede virker.

Vi har i processen med Fremtidens folkeskole set stort lokalt engagement og mange mennesker der har råbt politikerne op, men hvem råber op for vores mest sårbare medborgere?

Det har Michael nu gjort og det skal vi lytte til for det er en gruppe af mennesker som sjældent har ressourcerne til at råbe politikerne op og kan derfor virke nemt at spare på.

Drop forslaget om at halvere personalet på AUC, og lad os i stedet investere i en værdig socialpsykiatri i Norddjurs Kommune.