Hovedstadens voldsomme vokseværk kræver alternative boligløsninger

Ifølge prognoserne vil København vokse med 100.000 indbyggere frem mod 2030. Og det tal forventes at være fordoblet inden 2050. København har med andre ord fået vokseværk. Det skaber yderligere pres på det i forvejen pressede boligmarked. For hvordan sikrer man, at 200.000 mennesker i fremtiden kan få tag over hovedet i en allerede tæt bebygget hovedstad? Svaret kan måske findes i nybyggeri – både til lands og til vands.(

Det er ikke nogen nyhed, at hovedstaden mangler boliger. Tværtimod må de danske medieforbrugere efterhånden være ved at være immune overfor pressens regelmæssige omtale af den københavnske boligmangel. Men for at vende et godt gammeldags udtryk på hovedet: Ude af sind er ikke ude af øje. For boligmanglen er i den grad nærværende. Det skyldes ikke mindst de seneste års massive befolkningstilvækst, som især tre befolkningsgrupper er årsag til.

For det første har der i hovedstadens to centrale kommuner, København og Frederiksberg, været væsentligt flere fødsler end dødsfald – og den ubalance i vægtskålen ser fortsat ud til at tippe til de nyfødtes fordel: De ældre bliver ældre, og de unge formerer sig.

Det er dog ikke kun de to aldersmæssige yderpoler, der er årsag til hovedstadens vokseværk. De unge mellem 18 og 24 – primært studerende – søger i stigende grad mod København, hvor mange uddannelser befinder sig. Og de unge stiller sig ikke tilfredse med at slå sig ned i forstæderne – de vil bo centralt, hvor de er tæt på studiekammerater og storbyens attraktioner.

Endelig er Københavns og Frederiksberg Kommuner magneter for udenlandske indvandrere, der ligesom de unge vil bo centralt. Men i modsætning til de unge, som i mindre men trods alt nogen grad flytter ud af byen igen efter endt uddannelse, bliver indvandrerne boende. Dermed er indvandring også en stor del af årsagen til det københavnske indbygger-boom.

København vokser – men pladsen er trang

Boligmarkedets status quo ser dog ikke ud til at være en statisk størrelse. Derimod viser befolkningsprognoserne, at København bliver 200.000 indbyggere rigere de næste 30 år. Det gør selvsagt kun behovet for boliger større.

Den helt store udfordring er dog pladsmanglen i hovedstaden, som altså blandt andet skyldes tilflytternes ønske om at bo i byens centrale kvarterer – men også den anti-urban ideologi og kontrollerede byplanlægning, der i mange år har holdt byudviklingen i de større danske byer i kort snor.

I dansk regi har man siden 60’ernes og 70’ernes forstadsflugt så vidt muligt forsøgt at undgå arealmæssig vækst at byerne for at forhindre såkaldt urban sprawl – den ubegrænsede og eksplosive arealmæssige vækst af byområder, der for eksempel har forvandlet den amerikanske mega metropol Los Angeles til endeløse enklaver af forstæder forbundet af lige så endeløse netværk af motorveje.

Den danske modvilje mod ukontrolleret arealmæssig vækst af byerne efterlader selvsagt København med en udfordring: For hvordan får man plads til 200.000 mennesker i et storbyområde med en befolkningstæt på 6.607 pr. km²?

Nybyggeri kan være en del af løsningen

Pladsmangel virker dog ikke til at være et problem for boligudviklere og byggefirmaer, som nærmest står i kø for at udnytte de minimale københavnske kvadratmeter. Det kan ses på det københavnske landskab, hvor adskillige nybyggede kvarterer skyder frem mellem byens eksisterende boligblokke.

Ørestaden, Nordhavn og det igangværende Kulbanekvarter i Valby er alle eksempler på nybyggeri i København, som er med til at løse en del af den boligmangel, der følger i halen på den massive befolkningstilvækst. De nye kvarterer vil nemlig skabe boliger til op mod 100.000 mennesker.

Men de er langt fra et fuldendt svar på alle fremtidens boligbønner. For der mangler stadig boliger til 100.000 mere.

Derfor er der behov for at finde nye alternativer. For hvis byen ikke må vokse ud af, og pladsen til nybyggeri efterhånden er ved at være for trang inden for de ønskede grænser, hvor og hvordan finder man så plads til kommende københavnere?

Pladsen skal måske findes i byens havneløb

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Og plads- og boligmangel har da også tvunget boligudviklerne til at afsøge nye græsgange – eller “vandgange” om man vil. For det er måske i byens havneløb, at pladsen skal findes.

Kunstige øer skyder nemlig lige så stille op i Københavns Havn – herunder Lynetteholmen ved Refshaleøen, Engholmene ved Vesterbro og den planlagte Kronløbsø i den nye bydel Nordhavn.

Og kunstige øer og halvøer, som er øremærket til boliger, er måske ikke kun svaret på fremtidens boligmangel – men også fremtidens klimaudfordringer. Strategisk placerede øer og halvøer kan nemlig gøre det nemmere at sikre mod fremtidige klimaskabte stormfloder. For de kan gøre det nemmere at bygge sluser, der kan beskytte Københavns lavtliggende centrum mod oversvømmelser.

På den måde kan boligudviklerne potentielt slå to fluer med ét smæk. Og det er netop den slags alternativer, der kan være løsningen på de udfordringer, fremtiden bringer.