Fortsæt til indhold

Guide: Find de bedste høretelefoner

Direkte

Høretelefoner er for mange en uundværlig del af hverdagen. Lige fra vi går ud ad døren, til vi kommer hjem. Vi bruger vi dem i bussen, på gåturen, på arbejdet og i fitness. Og der findes forskellige typer høretelefoner med et hav af forskellige funktioner, der gør dem særligt egnede til forskellige formål.

Derfor kan det være en fordel at sætte dig ind i, hvilke typer der findes, hvad fordelen ved dem er, og hvilken slags du bør gå efter. Så er du sikker på at købe et par, der kan lige det, du har brug for. HiFi Klubben er et ideelt sted at finde et par gode høretelefoner. Det er Europas største specialkæde inden for hi-fi, så du er sikker på at have et stort udvalg af mange forskellige høretelefoner og vejledning fra medarbejdere, der ved, hvad de taler om.

Vi håber, at vores artikel kan hjælpe dig til et godt overblik over de forskellige høretelefoner og hvilke ekstrafunktioner, der kan gøre din lydoplevelse endnu bedre.

Over-ear, on-ear eller in-ear høretelefoner

Høretelefoner er ikke bare høretelefoner. De kan sidde inde i ørene, direkte på ørerne eller rundt om ørerne. Førstnævnte er de såkaldte in-ear høretelefoner, der er ørepropper, som du sætter ind i øregangen. De er lette og diskrete, så du næsten ikke lægger mærke til, at du har dem i. Derfor kan de bruges til næsten alt. De er især gode til sport, træning og når du er på farten til hverdag, fordi de fylder så lidt.

Over-ear høretelefoner består af bløde ørekopper, der omkranser dine ører og en blød bøjle, der går hen over hovedet. Denne type er ideel til ægte hi-fi-nørder, der vil have mest muligt ud af musikken og vil kunne fordybe sig i de søde toner, der strømmer fra høretelefonerne. Hvis du leder efter høretelefoner til gaming, er det desuden disse over-ear høretelefoner, du bør gå efter.

On-ear høretelefoner sidder på ørerne og har en blød hovedbøjle. De er relativt lette og har en god komfort i stil med den fra over-ear høretelefoner. De giver desuden en mere omsluttende lyd end in-ear høretelefoner. Mange modeller kan klappes eller foldes sammen, så de er nemme at have med i tasken. Det er en god blanding af de lette, transporterbare in-ear høretelefoner og de større, tungere over-ear høretelefoner.

Kabel eller trådløs

Selvom det meste omkring os efterhånden er trådløst, er det faktisk stadig noget, du skal tage stilling til – skal du have høretelefoner med kabel eller trådløs tilslutning?

Ægte hi-fi høretelefoner har stadig som udgangspunkt kabel, fordi det er den tilslutningsmulighed, der beholder mest af lydkvaliteten. Du risikerer altid at miste lidt af kvaliteten, når lydsignalet skal gennem for eksempel Bluetooth eller wi-fi. Er du gamer, er kabel også populært – især på grund af lydkvaliteten, men også fordi du ikke risikerer at løbe tør for strøm i kampens hede.

Trådløse høretelefoner dog efterhånden standarden, når de skal bruges til at have med. Selvom især trådløse over-ear og on-ear høretelefoner har mulighed for også at blive tilsluttet med kabel, er friheden og fleksibiliteten ved trådløs tilslutning tiltrækkende for de fleste. Især Bluetooth er populært, fordi det giver muligheden for at tilslutte flere enheder til samme høretelefoner – og omvendt.

Løber du en tur med dine in-ear høretelefoner, er det rart, at du ikke har et kabel, der hænger i vejen og sætter sig fast, når du suser hen ad landevejen. Det samme gælder, hvis du bruger dine on-ear høretelefoner i bussen eller går rundt derhjemme med dine over-ear høretelefoner og gerne vil være fri for hele tiden at have din telefon på dig.

Smarte funktioner: støjreduktion, stemmestyring og vandtæthed

Høretelefoner kan selvfølgelig mere end at give dig god musik. For eksempel kan du investere i et par høretelefoner med aktiv støjreduktion, der giver dig komplet ro til at nyde musikken. Du kan også bruge funktionen uden musik, hvis du bare gerne vil lukke al omverdenens støj ude. Det er især rart, hvis du er ude at flyve, sidder i et tog eller bevæger dig gennem tæt trafik, hvor der er meget baggrundsstøj, snak og trafiklarm.

Nogle høretelefoner har også indbygget stemmekontrol, så du kan tale direkte til dem og klare dagens indkøbsseddel, sætte alarmen til næste morgen eller styre musikafspilningen uden at røre en finger. Du skal blot bruge den relevante kommando, for eksempel ”Hey Google”, og så kan du pause din musik, foretage opkald eller noget helt tredje.

Skal du bruge dine høretelefoner til en løbetur, i fitness eller bare udenfor i alt slags vejr, bør du tænke over deres vandtæthed. Nogle høretelefoner er meget vandtætte, så du kan svømme med dem, mens andre slet ikke kan holde til bare den sved, der kommer af en hård træning. Tænk over, hvor du skal bruge dem og til hvad, så du vælger et par, der kan klare mosten.