Bredt sortiment af sakselifte til ethvert behov
Har du behov for en sakselift? Stort set alle typer af løft kan klares på en sakselift, der med sin udformning i sin natur ikke fylder meget, men har en stor kapacitet. Find de fleksible sakselifte til jeres byggeri her. Der findes utallige modeller og typer, men fælles er, at de er fleksible, effektive og ikke fylder meget.
Forskellige modeller i bredt sortiment
En sakselift er nem at anvende, og selv som nybegynder eller forbruger, der aldrig før har brugt en sakselift, tager det ikke lang tid at sætte sig ind i, hvordan den fungerer og bruges mest optimalt. Det er med til at gøre liften til en af de mere fleksible løsninger, når man skal have liftet forskellige ting. Ved indendørs brug på for eksempel værksteder, hvor pladsen kan være en smule trang, kan en eldrevet sakselift være det mest optimale. Den optager ikke meget plads, og vælges en model på hjul, kan den uden problemer navigeres rundt. Skal der derimod løses opgaver i vanskeligere terræn udendørs, er det mere passende at vælge en dieseldrevet lift. De forskellige modeller kan arbejde i forskellige højder, hvor de mindste har en løftehøjde på 7,8 meter, mens de, der kan løfte højest, rammer 21,7 meter.
Fordele ved sakselifte
Der er forskellige fordele ved sakselifte. Først og fremmest er de simple at navigere og betjene. De eldrevne lifter har dæk, der ikke smitter af, hvilket er en ubetinget fordel på et indendørs værksted, hvor der med stor sandsynlighed er brug for at flytte rundt på liften uden at ødelægge værkstedsgulvet. De dieseldrevne lifte har monteret støtteben, så de kan stå stabilt i usikkert terræn, selv hvis materialet skal løftes højt. Vær opmærksom på, at de forskellige lifte har forskellige arbejdshøjder, og at platformshøjden påvirker den samlede højde en del – med to meter ekstra, som skal beregnes.