Sådan kan du opretholde en god håndhygiejne uden vand og sæbe
En god håndhygiejne er vigtig for at undgå spredning af sygdomme og bakterier, men hvad gør man, når man ikke har mulighed for at vaske hænder i vand og sæbe?
Her i denne artikel kan du læse om, hvordan du kan opretholde en god håndhygiejne på trods af, at du ikke har mulighed for at vaske dine hænder under vandhanen, som du ellers ville gøre.
Håndsprit er din bedste ven
Håndsprit er et vigtigt redskab mod bakterier og virus, så du kan opretholde en god håndhygiejne de steder, hvor du ikke har mulighed for at vaske dine hænder med vand og sæbe. Du kan for eksempel bruge håndsprit derhjemme, på arbejdspladsen, eller du kan med stor fordel tage det med på tur ud i det fri. Det er særligt velegnet i kontakt med spædbørn eller i forbindelse med tilberedning af mad, men det er også guld værd, hvis du for eksempel skal på et offentligt toilet.
Du kan ofte stå i rigtig mange situationer, hvor det kan være en god ide at have en håndsprit i nærheden. Det kan derfor være oplagt at have en lille flaske med i tasken, så du altid har den ved hånden, når du ikke er derhjemme tæt ved håndvasken.
Hvilken type håndsprit skal du vælge?
Netop fordi håndsprit er et utroligt vigtigt redskab i kampen mod spredningen af virus og bakterier, er der også i dag et rigtigt stort marked for håndsprit. Der er mange forskellige producenter, og håndspritten kommer i en række forskellige beholdere og størrelser. Du kan både vælge med og uden glycerin, og du kan vælge mellem følgende forskellige beholdere:
- Pumpedispensere
- Sprays
- Flasker
Hvilken beholder skal du så vælge? Det korte svar er, at det kommer an på, hvad dit behov er, og hvor du påtænker at bruge håndspritten henne. En pumpedispenser er for eksempel rigtig god i køkkener, hvor der ikke er adgang til vand, ligesom den også er at foretrække andre steder, hvor håndspritten skal have en mere eller mindre fast plads.
De mindre flasker er rigtig gode at have med i tasken, når du skal på tur ude i det fri, eller når du for eksempel skal ud at handle. De fylder ikke ret meget, og de er dermed nemme at have med sig. De store flasker bruges primært til at genopfylde de mindre flasker, mens en spray kan være fordelagtig, hvis det skal gå ekstra hurtigt, og du gerne vil sikre, at spritten kommer godt rundt omkring hele hånden.
Derudover er der meget stor prisforskel på de forskellige beholdere og størrelser, ligesom der også er prisforskel hos de forskellige forhandlere.