5 vitaminer og mineraler til heste
Som hesteejer er det vigtigt, at du sørger for, at din hest har det godt. Foruden en masse motion, en optimal pleje og en sund kost har din hest brug for forskellige vitaminer og mineraler – ligesom os mennesker. Det kan især være en god idé at supplere din hests kost med diverse vitaminer i vintermånederne, hvor den ikke har mulighed for at gå på græs. Få mere viden om vitaminer og mineraler til heste her.
Biotin
Dårligt vejr, regn og slud er hårdt for hovene og dermed din hests velbefindende. For at bekæmpe dette kan du give din hest biotin, som er kendt for at forbedre hovene. Biotin er et næringsstof, der er en del af B-vitaminkomplekset. Du giver som regel din hest biotin som en kur over en periode. Det er vigtigt, at du sørger for at købe vitaminer i god kvalitet. Du kan for eksempel tage et kig på Blue Hors produkter, som blandt andet producerer højkvalitetstilskud til heste.
B-vitamin
I foråret er B-vitamin et sandt vidunder for heste. Vitaminet hjælper nemlig hesten med hurtigere at skifte vinterpelsen ud. Du vil også opleve, at din hest får en blankere og mere skinnende pels, når du giver den et boost med B-vitamin. Din hest stopper selv med at producere vitaminet i stressede perioder. Du kan derfor med fordel give din hest B-vitamin, når du træner ekstra hårdt og går til stævner.
Magnesium
Mangel på magnesium kan forringe din hests knogler, muskler og desuden forsage nervøs adfærd. Græs og hø er gode kilder til magnesium. I de måneder, hvor din hest lever af foder, kan det dog være en god idé at supplere med magnesium. Hvis ikke det foder, du giver din hest, indeholder nok magnesium, kan du med fordel give den et tilskud ved siden af.
E-vitamin
Heste danner ikke selv E-vitamin og skal derfor optage det igennem foder og tilskud. E-vitamin er kendt for at bidrage til sunde muskler og forbedre frugtbarheden hos heste. Vitaminet forsvarer kroppens celler mod nedbrydning og er derfor en rig kilde til muskelopbygning. Heste, der anvendes til hårdt arbejde og træning, har brug for dobbelt så meget E-vitamin som andre heste.
Elektrolytter
Elektrolytter er et tilskud, der gives til heste, som arbejder meget og derfor sveder meget. Når hesten sveder, mister den nemlig vigtige mineraler og salte. Det kan give din hest mangel på energi, langsommere restitution og ømme muskler samt nedsat muskel- og nervefunktion. Elektrolytter kan forebygge disse negative bivirkninger og optimere din hests velbefindende.