Sådan skaber du den perfekte juleaften
Juleaften er en helt speciel aften for de fleste mennesker. Men det er også en aften der er påvirket af traditioner, og hvad man ‘plejer at gøre’ kan variere meget fra familie til familie. Er du lige blevet udnævnt som vært til juleaften og er en smule nervøs over aftenens gang og har svært ved at finde hoved og hale i, hvad man skal have styr på som vært, så kan du læse med her. Vi vil nævne de ting, der for mange er uundværlige på juleaften, så du ikke kommer til at skuffe nogen på sådan en speciel aften.
Menneskene
Først og fremmest handler juleaften om fællesskab og om at tilbringe tid sammen med sin familie og eventuelt også nogle venner. Hav derfor styr på hvilke mennesker der kommer, og tag dig god tid til at invitere alle du har kær, så I kan få en god aften sammen. Man kan eventuelt lave invitationer til juleaften, dette vil gøre aftenen endnu mere speciel, og de eventuelle gæster vil have en invitation som de kan kigge på og dermed glæde sig endnu mere til en juleaften i godt selskab.
Maden
Maden er for mange også enormt vigtigt på juleaften, men det er faktisk ret forskelligt, hvad folk får at spise juleaften. Nogle får and og kalkun, mens andre får tarteletter og flæskesteg. Som vært er man den der har det sidste ord i forhold til menuen, da det er en selv der skal kokkerere hele måltidet. Dog er det en god ide at dele madlavningen ud mellem gæsterne, for at gøre det nemmere for en selv, og så man også selv kan nyde aftenen uden for meget stress og jag. Man kunne for eksempel få et par gæster til at medbringe henholdsvis salat og risalamanden hjemmefra.
Gaverne
For mange, og især de yngre gæster, er gaverne højdepunktet for juleaften. Denne opgave står man dog heldigvis ikke alene med som vært til juleaften, da det er alle gæsterne inklusive én selv, der har været på julegaveindkøb. Du kan eventuelt finde nogle sjove julegaver til dine gæster og dermed sørge for et højt humør. Èn gave, som det kun er værten der står for, medmindre den opgave er blevet uddelegeret, er mandelgaven, som er til den person, der er så heldig at få mandlen. Her kan man se et stort udvalg af anderledes gaver, der vil passe perfekt til mandelgaven.