Slut med pusletasker der ikke lever op til forventningerne
Når et lille barn kommer til verden er der tusinde ting man skal tænke på, som nybagte forældre. Det er en lykkelig og spændende tid der byder på solskinshistorier hver dag, men også en tid forbundet med stressede dage, søvnmangel, mindre overskud og kortere lunter. Derfor er det vigtigt at det i hvert fald ikke er det udstyr man har til sin baby der giver anledning til sure miner. Det skal bare være i orden, sådan at fokus kan være på det lille nye liv der er kommet til verden.
Hvad skal en pusletaske kunne?
En pusletaske skal kunne indeholde alle de vigtige ting til din baby. Dette kunne være bleer, tøj, legetøj, klude, sutter, ekstra sutter, flere sutter, mad, skeer, viskestykker og så videre. Sådan set bare alt hvad du kan få brug for til din baby, når du er på farten.
Udover at den skal være praktisk og rummelig, så skal den også være behagelig at bære rundt på. Det vil sige at det er en stor fordel med bløde håndtag og bløde remme, så den ikke gnaver i hænder eller skuldrer når du bærer rundt på den. Mange kvinder ser også helst at pusletasken ser pæn ud, fordi de netop skal have den med over alt. Skuespiller Trine Dyrholm havde endda pusletasken med til en Reumert uddeling tilbage i år 2009.
De bedste pusletasker på markedet lige nu
En af de pusletasker der er rigtig populære lige nu er pusletasken fra Cam Cam. Den kommer i flere farver, og er en meget rummelig, blød og funktionel pusletaske der samtidig også ser pæn ud. Derudover er den lavet i skidtafvisende materiale, hvilket er rigtig vigtigt fordi pusletasken skal med over alt, i alt slags vind og vejr.
CAMA Copenhagen
En anden meget populær pusletaske kommer fra CAMA Copenhagen. Denne pusletaske har alle de ovenstående kvaliteter, men som en ekstra bonus er den udstyret med en indbygget puslepude. Det vil sige at du kan skifte dit barn hvor end du er henne, også selvom der ikke lige er et puslebord i nærheden. Derudover er der ud over det store rum, 4 mindre lommer til pung, nøgler, sutter og lignende.
Petit Sofie Schnoor
Denne pusletaske er rigtig rummelig. Den er samtidig også skidtafvisende både indvendig og udvendigt, hvilket gør det meget nemt at rengøre for alt det skidt og snavs der finder vej til en pusletaske. Derudover har den et ekstra termorum hvor sutteflasken kan holde sig lun, selv på en kold dag.
Sådan pakker du pusletasken på den bedst mulige måde
Der er faktisk overraskende mange ting der skal ned i pusletasken, og netop derfor er det også vigtigt med en pusletaske der er rummelig, og gerne med små ekstra rum der gør det nemmere at finde det man har brug for. Der er en række ting som altid skal medbringes i pusletasken. Dette er Bleer, vådservietter, klude, skiftetøj, eventuelt ekstra skiftetøj hvis uheldet er ude flere gange. Du skal huske Zinksalve, amme indlæg, sutteflasker, sutter, affaldsposer, desinficerende gel og et stykke legetøj. Alle disse ting er med til at gøre det så nemt og behageligt som muligt at have baby med på farten.