Fik du den rette hjælp som offer for trafikuheld?
Hvis du har været udsat for et trafikuheld, har du måske oplevet, at det har haft store konsekvenser i din hverdag. Lider du af mén efter trafikuheldet, kan du være berettiget til erstatning, hvorfor det er vigtigt, at du får den rette hjælp og rådgivning.
Har du ikke være impliceret i et færdselsuheld, er det alligevel en meget god idé at undersøge, om du er godt dækket. Hvis du ulykkeligvis skulle køre galt, er det nemlig ikke uden betydning, hvordan du er forsikret, om du får dækket dine mén.
Hvem der skal betale erstatning, afhænger af, hvordan trafikuheldet er sket. Læs mere herom nedenfor.
Har du været udsat for en soloulykke?
Hvorvidt din forsikring dækker din personskade i en soloulykke, afhænger af, om du har tegnet din forsikring med en såkaldt ”førerdækning”. Har du tegnet ulykkesforsikring, dækker denne dine varige mén.
Er du kørt sammen med en anden bilist?
Hvis du har været involveret i et trafikuheld, hvor der var en anden bil involveret, skal den anden bilists ansvarsforsikring dække din personskade. Uanset om skylden ligger hos dig eller den anden bilist.
Af personskadekrav, der skal dækkes af den anden bilists forsikring, kan bl.a. nævnes behandlingsudgifter, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og varigt mén.
Hvis der er sket det ulyksalige, at du mistede en forsørger (f.eks. en ægtefælle eller samlever) i en ulykke, har du også krav på forsørgertabserstatning fra den anden bilists forsikringsselskab.
Er du, som fodgænger eller cyklist, blevet ramt af en bil, skal bilistens ansvarsforsikring dække din personskade.
Har du været offer for en flugtbilist?
Hvis du har været offer for en flugtbilist, vil din personskade kunne blive dækket af DFIM. DFIM står for Dansk Forening for International Køretøjsforsikring og er garantifonde for uforsikrede skader, herunder ukendte køretøjer.
Når du er blevet påkørt af en flugtbilist, er det sværere at opnå erstatning, da det som udgangspunkt ved et normalt trafikuheld er modpartens forsikringsselskab, der udbetaler erstatningen. Det gælder uanset, om skaderne har karakter af personskade eller skade på dit køretøj. Det gør det dog ikke umuligt ikke at få erstatning, når du har været offer for en flugtbilist.
Det kan være en hård omgang at opnå erstatning ved DFIM. Først og fremmest skal du anmelde dit erstatningskrav. Du skal i denne forbindelse kunne dokumentere, at dine personskader er forvoldt af en flugtbilist. Det kan være svært at dokumentere. Du kan eventuelt indhente vidneudsagn eller en politirapport, hvor din forklaring er blevet optaget. Eller du kan fremlægge en skadestuejournal, hvori dine gener samt ulykken er beskrevet.
Få professionel hjælp
Som offer i et trafikuheld kan det være svært at overskue sine muligheder for erstatning. Det er derfor en god idé at kontakte en erfaren advokat i erstatning, som kan hjælpe dig med de juridiske og praktiske ting, så du får den helt rette hjælp.