Fortsæt til indhold

Fotodokumentation og kvalitet skal gøre kunder trygge hos Skorstensgaard

Direkte

Når du afleverer bilen på værkstedet, kan du ende med en større regning, end du måske har aftalt. Sådan behøver det heldigvis ikke være. Hos blandt andet Skorstensgaard vil de kun reparere fejlen, hvis du godkender det. Kvalitetsniveauet bliver kontrolleret af månedlige besøg fra Teknologisk Institut.

Hvis din bil har fejl eller mangler, er det ofte vigtigt, at de bliver repareret. Det sikrer nemlig større sikkerhed for både dig og dine medtrafikanter. Men som bilejer kan det være svært at forstå, hvad der egentlig er galt med bilen - og om fejlen overhovedet er nødvendigt at få fikset nu.

Heldigvis kan du løse problemet ved at vælge et værksted, der fokuserer på gennemsigtighed og tydelig kommunikation. Det gør de blandt hos værkstedskæden Skorstensgaard. De ønsker nemlig flere trygge kunder, der ved, hvad de betaler for.

Kunderne er vilde med syn for sagen hos Skorstensgaard

Hvis der for eksempel er meget slid og rust på en bremseskive, sender Skorstensgaard billeder af fejlen som syn for sagen samt dokumentation samme dag og et bud på, hvad det vil koste at få lavet. Bagefter kan du selv afgøre, om du gerne vil have skiftet bremserne nu eller vente.

Samtidig kan du være tryg ved, at kvaliteten på deres værksteder er høj. Skorstensgaard samarbejder nemlig med Teknologisk Institut, der hver måned kommer uanmeldt på besøg og tager kvalitetskontrol af hvert eneste værksted.

Skorstensgaard YouTube-videoer skal guide kunderne

Konceptet med fotodokumentation kalder Skorstensgaard selv for Syn for Sagen. Målet er nemlig at give dig en bedre forståelse og indsigt i forløbet, når din bil er til service. Og det er ikke kun på værkstedet, at du kan blive klogere på din bil eller værkstedets arbejde.

Skorstensgaards Youtube-kanal kan du nemlig se mere om deres dokumentation og kvalitetskontrol. Desuden ligger der også flere guides om alt fra tjek af dækmønster og aircondition.

- Vores kunder skal have oplevelsen af, at der er styr på arbejdet hos Skorstensgaard. Vi tager næste skridt i forhold til andre i branchen ved at give kunderne et overblik over reparationen via digitale løsninger. Det giver tryghed og tillid, siger Anders Skorstensgaard.