Smag den amerikanske vindrøm
Der sker løbende revolutioner inden for alle verdener … eksempelvis biler, mobiltelefoner, arkitektur, arbejdsliv, sygdomsbekæmpelse og politik. Den største revolution inden for vinens verden fandt sted i 1976, da de førende franske vinanmeldere skulle smage de bedste amerikanske vine op mod de bedste franske, som på det tidspunkt var anset som urørlige. Anmelderne skulle smage dem blindt, hvilket vil sige, at de ikke vidste, hvilken vin, der var i glassene. De skulle blot smage og give points. Resultatet gik verden rundt … for det var amerikanske vine, som blev kåret til bedste røde og hvide. Sensationen var så stor, at den både er blevet filmatiseret (Bottle Shock) og beskrevet i en række bøger. Amerikansk vin var pludselig the shit.
Perfekte forhold ved Stillehavet
Fra dengang til nu er der sket en kolossal udvikling inden for amerikansk vinproduktion – ikke mindst i antallet af kvalitetsproducenter. Kigger man på Californien, Oregon og Washington State på den amerikanske vestkyst, er der i dag en imponerende perlerække af producenter, der ligger helt oppe i toppen af, hvad denne galakse formår inden for vin – hvis man altså spørger verdens førende vinanmeldere. Netop i de områder er klimaet og jordbundsforholdene helt perfekte, hvilket man ikke har været sen til at udnytte. Det smukke ved det er, at det er en meget broget skare, der har skabt områdets status – lige fra stenrige vinentusiaster, som ville have deres egen vingård til super passionerede drømmere, der startede uden en klink på lommen … men byggede op fra scratch ved at knokle dag og nat. Den amerikanske drøm, når den smager allerbedst.
Mod og nysgerrighed til forskel
En anden ting der gør amerikansk vin så spændende er mangfoldigheden. Blandt de bedste vine finder du mange forskellige stilarter – fra de meget tunge og frugtrige til de mere elegante og lette skåret efter en mere fransk stil. Set i forhold til eksempelvis Frankrig, Italien og Spanien er man langt mere eksperimenterende og åbensindet inden for amerikansk vin – for hvis man ikke prøver nyt, hvordan skal det så nogensinde blive bedre? Prøve nyt? Sig det højt i Bordeaux eller Bourgogne og du får en horde af rasende vinbønder efter dig.
FineWines viser vejen til amerikanske vine
Har du lyst til at begive dig ud i amerikansk vin er FineWines uden sammenligning dit go-to-place. Her finder du landets absolut største udvalg af amerikansk vin i en kvalitet, der starter hvor supermarkederne topper. Det betyder ikke, at du behøver indløse hverken friværdi eller sælge en guldtand for at kunne være med. Der er masser af glimrende amerikansk vin, som er til at betale for menneskepenge. Man skal bare kende producenterne og vælge det rigtige. Det gør FineWines bedre end nogen anden herhjemme. Så klik vejen forbi og gå på opdagelse i det amerikanske.