Beskyt din bil mod rust til vinter
Når det begynder at blive vinter, så er der forskellige ting, der er gode at gøre, så du passer bedst muligt på din bil. Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at et koldt og vådt vejr er hårdt for din bil. F.eks. opstår der nemt rust på din bil, hvis du ikke er opmærksom på at undgå det.
Men hvordan undgår du det egentlig?
Giv din bil en undervognsbehandling
Det er som sagt rigtig hårdt for din bil med et koldt og vådt vejr. Det er også derfor, at det er rigtig godt at give din bil en undervognsbehandling. På den måde beskytter du nemlig din bil rigtig fint. En undervognbehandling forlænger din bils levetid, fordi du ikke behøver at bekymre dig om f.eks. rust i samme grad, som hvis du ikke undervognsbehandler din bil.
Hvor tit din bil trænger til undervognbehandling, kommer bl.a. an på slid og alder, men som regel er det cirka én gang årligt. Når du gør det cirka én gang årligt, er du med til at forebygge rustskader på din bil.
Hvis din bil trænger til en undervognsbehandling, så er det nødvendigt at besøge dit lokale værksted for at få hjælp til det.
Vask din bil med jævne mellemrum
Lige så snart der sidder våde blade, vejsalt el.lign. under eller rundt omkring på din bil, så er det, at du risikerer rustskader. Hvis du har en undervognsbehandling, så er det naturligvis langt sværere at få, men derfor er det stadig en god idé at sørge for, at din bil altid bliver holdt nogenlunde ren udvendigt.
Hvis du sørger for at vaske skidt og snavs væk, så sidder det nemlig ikke og danner fugt og rust. Det er både en mulighed at gøre i en vaskehal og at gøre selv med vand og sæbe.