Sådan kan nummerpladen hjælpe dig, når du køber en brugt bil
Som køber er der meget du skal være opmærksom på, hvis du vælger at købe din bil brugt. En uærlig sælger eller simple fejl i de oplysninger der giver dig i forbindelse med salget af bilen, kan nemlig ende med at koste dig dyrt, hvor du risikerer at købe en bil som er i langt dårligere stand end først antaget. Før du køber en brugt bil, bør du derfor altid tjekke bilens stand ud. Både fysisk, hvor du altid så vidt muligt bør prøvekøre bilen inden du bestemmer dig for om du vil købe den eller ej, men også online, hvor du ved hjælp af bilens nummerplade kan hente mange værdifulde oplysninger om bilen du overvejer at købe.
Nummerpladetjek på tjekbil.dk
Alle danske biler der lovligt registreret til kørsel på danske veje, figurere i et fællessystem på hjemmesiden tjekbil.dk. Her kan du finde værdifulde oplysninger om samtlige danske biler ved hjælp af bilens nummerplade. Her kan du blandt andet tilgå bilens tidligere synsrapporter, bilens registrerings- og stelnummer, ejerskabsoplysninger, gæld og tinglysning i bilen, samt meget mere som kan få betydning for din villighed til at købe bilen, samt for prisen du bør betale for den. Før du køber en brugt bil, bør du derfor altid lave en søgning på tjekbil.dk, for at sikre dig, at alt er som det skal være. Herunder kan du få et overblik over, hvad du skal være særlig opmærksom på.
Synsrapporter
En af de ting som du altid bør tjekke, er bilens synsrapporter. Her har du mulighed for at se hvilke fejl og mangler, som bilen tidligere har døjet med, og som har haft betydning for bilens sikkerhed. Hvis du her kan se, at bilen du er interesseret i flere gange har haft større fejl og mangler på bestemte dele, er det noget du bør være ekstra opmærksom på. Har bilen flere gange haft problemer med en bestemt del, er der nemlig stor sandsynlighed for, at den vil få det igen. Dertil er det en god ide at se de seneste synsrapporter igennem for anmærkninger i forhold til, hvad synsteknikkerne anmærker som godkendt men med mulighed for fejl på længere sigt. En bil flere af disse anmærkninger vil nemlig ofte ende ud i en større værkstedsregning på et senere tidspunkt, hvilket du så vidt muligt bør undgå, eller som minimum tage højde for i købsprisen. Vigtigt at understrege er dog, at synsrapporten intet siger om bilens ydre stand. En bil kan sagtens være hærget og ødelagt både ind- og udvendigt med flere skader på lak, vinduer med mere, uden at det fremgår i synsrapporten. Er det kosmetiske skader fremgår det ikke, hvor kun bilens sikkerhed og funktionalitet fremgår af synsrapporten.
Gæld og tinglysning i bilen
Køber du en brugt bil, skal du være opmærksom på ikke at overtage en bil med gæld i. Køber du en bil med ubetalte regninger i, overdrages de nemlig til dig, som derved får en potentiel stor ekstraregning. Dertil skal du være opmærksom på tinglysning i bilen, hvilket også kan ende med at koste dig dyrt. Alle disse oplysninger om gæld, tinglysning og ubetalte bøder og forsikring kan du dog finde ved hjælp af bilens nummerpladeoplsyninger på tjekbil.dk
Passer kilometertælleren
Det er ikke ulovligt at skrue på kilometertælleren på danske biler, men det er ulovligt at lyve om hvor langt bilen har kørt. Nogle sælgere glemmer dog at oplyse, hvis de tidligere har nulstillet tælleren, hvortil du ikke altid kan regne med viseren inde i bilen. Her er der igen god hjælp at hente i bilens synsrapport, hvor de seneste registrerede tal skal være oplyst korrekt. Dette bør du derfor altid have for øje at tjekke, når du køber en brugt bil, så du ikke risikerer at købe en bil i noget dårligere stand end du havde planer om.
Undgå at medvirke til hæleri
Langt de fleste brugtvognsejere er ærlige, men derfor skal du stadig være på vagt overfor de brodne kar, som kun er ude på at snyde dig. Hvis du er meget uheldig og uforsigtig, risikerer du nemlig at købe en bil som er stjålet, eller som sælger ikke har rettighederne over, da bilen måske ejes af sælgerens ven, kæreste eller et familiemedlem. Køber du sådan en bil, har du gjort dig medskyldig i hæleri, hvilket er strafbart. Du kan dog altid finde bilens ejeroplsysningerne på tjekbil.dk, hvortil du altid bør tjekke om disse stemmer overens med sælgerens navn og oplysninger. Tjek her registreringsnummeret på bilen, navnet på bilens ejer, og sammenlign dem med bilen du står overfor og sælger. Kommer du ud for en situation, hvor disse ikke stemmer overens, bør du som udgangspunkt ikke købe bilen, medmindre sælger har en meget god og gyldig forklaring. Hvis ikke de har dette, bør du dertil overveje at inddrage politiet i sagen.