Din guide til renovering af dit hus
Der er mange gode grunde til at ville give sig i kast med et renoveringsprojekt. Det kan fx være, at du lige har købt et hus, som trænger til en kærlig hånd, hvor vægge skal flyttes, og badeværelset skal udskiftes. Eller måske brænder du bare for at sætte dit eget præg på huset. Uanset hvad dit projekt er, får du her nogle gode råd.
Hvad er dine behov?
Det kan være, at dit hus ikke lever op til dagligdagens behov. Er I en familie, der er flyttet ind, kan det være, der ikke er værelser nok, eller du gerne vil have væltet væggen mellem stue og køkken, så du får et lyst og stort køkken-alrum, som kan være familiens samlingspunkt.
Har taget gjort sit, kan du fx overveje et lægge nyt tag. Det kan fx være et decratag eller et i tegl.
Måske skal du renovere i mindre omfang, hvis det fx bare er væggene, der trænger til at få nyt liv med tapet.
Derfor er det en god idé at starte med at finde ud af, hvor behovet er.
Hvad er tidshorisonten?
Det kan være en god idé at sætte en tidsplan på dit projekt. Brug den som en guideline, så arbejdet bliver gjort, og du ikke sidder i byggerod alt for længe.
Overvej, om du med fordel kan tage det hele af én omgang, eller om du vil gøre det i etaper.
Selvom du sætter en tidshorisont, som på papiret virker fornuftigt og overskueligt, er det dog ikke altid sikkert, at du kan holde dig helt til planen.
Gør-det-selv eller ej?
Hvis du er udstyret med ti tommelfingre, kan det godt være uoverskueligt at kaste sig ud i en renovering. Derfor kan du med fordel tage kontakt til fx lokale håndværkere, som kan give dig en hånd med projektet.
God arbejdslyst.