Fortsæt til indhold

Lige flyttet hjemmefra? Her er de vigtigste møbler til din studiebolig

Direkte

Det er et stort skridt at flytte hjemmefra og forlade mor og far, men det er også en tid, som byder på en masse spændende muligheder for at udvikle dig som menneske.

Hvis du netop er flyttet hjemmefra og rykket til Århus, er der dog først et par praktiske ting, du skal tænke på, før du kan begynde at nyde din nye frie tilværelse.

For du vil hurtigt komme til at savne dine forældres hjem, hvis ikke du snart får indrettet din nye bolig med alt det, du har behov for i din hverdag, og her er især funktionelle møbler i høj kvalitet helt afgørende. Men hvad er egentlig de mest nødvendige møbler i din nye studiebolig? Det kan du læse mere om herunder.

Et godt og rummeligt spisebord

I enhver studiebolig er et godt spisebord afgørende. Som studerende skal et spisebord nemlig ikke bare bruges til at spise ved. Det er også her, du kan sidde med læsegruppen, når I skal forberede jer til eksaminerne, og her er det vigtigt at have et stort bord, som kan huse jer alle sammen.

På samme måde vil dit spisebord blive omdrejningspunkt for sociale begivenheder i weekenden, og her er det igen vigtigt, at du har et bor, hvor alle dine venner kan få en plads.

Gå aldrig ned på opbevaring

Masser af opbevaringsplads er vigtigt i alle hjem, og det gælder også for dig som studerende. Her skal du første og fremmest tænke over at købe et møbel, hvor du kan opbevare alt dit tøj og dine sko, og så skal du naturligvis også have en reol, hvor du kan placere dine studiebøger, når de ikke er i brug.

Også andre former for opbevaring som eksempelvis en kommode er et godt valg, så du kan gemme alle dine ting af vejen, når de ikke bruges.