Fortsæt til indhold

Sådan kommer du i gang med at bygge din terrasse

Direkte

Det er dejligt at kunne sidde udenfor på en lækker terrasse – også i vinterhalvåret. Her kan bruges mange timer, hvor du kan nyde grillmad og hyggeligt samvær. Her får du her nogle gode råd, du kan overveje, når du skal i gang med at bygge din terrasse.

Valg af materialer

Fliser kan fås i mange forskellige størrelser, farvenuancer og materialer. De mange varianter giver hver især din terrasse et forskelligt udtryk. Du kan bl.a. vælge mellem havefliser af natursten, beton eller granit. Kunne du tænke dig store fliser, er der også mulighed for det.

Er du mere til træterrasser, er der også et stort udvalg af brædder, der passer til formålet. Det kan være en rigtig flot løsning til din terrasse.

Derfor kan du nemt finde materialer, der passer ind æstetisk hos dig.

Sid i læ fra regn og vind

Hvis du gerne vil udnytte terrassen året rundt, kan du overdække din terrasse. Der er forskellige tagtyper, som egner sig til dette formål. Det kan fx være eternittag, hvis du vil skabe en sammenhæng med husets allerede eksisterende tag af eternit. Hvis du gerne vil have lukket lyset ind, så kan du fx vælge et plasttag.

Du kan også skærme din terrasse af med fx glas, mursten eller træ alt efter, hvilket look du går efter til dit nye uderum. Det kan være med til at give dig privatliv, når du skal grille med familien eller slikke sol.

Indretning af terrassen

Der er mange indretningsmuligheder alt efter, hvad man har behov for. Du kan fx få fat i et flot havemøbelsæt, der samler familien, eller en lækker loungesofa, hvor du kan slænge dig. Dekorér med krukker med flotte blomster eller planter og lyskæder, som giver hyggebelysning om aftenen.

Så er der rig mulighed for at kunne benytte terrassen og udetimerne ofte.