Fortsæt til indhold

Opgrader din have til foråret

Direkte

Lige nu er vejret ikke til de store armbevægelser i haven, medmindre man har godt med tøj på, men derfor kan man jo godt begynde at gøre sig nogle tanker om næste års sommersæson, specielt når december og julegaver venter lige om hjørnet.

Elsker du, når solen skinner, og du kan ligge på terrassen i badetøj og bare suge solens stråler? De fleste er glade, når det danske vejr viser sig fra den bedste side, og mange vil automatisk søge udenfor, så man virkelig kan udnytte varmen.

Det er altid hyggeligt at ligge med en bog eller med musik i høretelefonerne, så man bare kan komme helt ned i gear og slappe af, men nogle gange er det også rart at have lidt at give sig til.

I Danmark har de fleste relativt kort tid til kysterne, men det er ikke sikkert, det nødvendigvis er en lækker badestrand, I har i nærheden. Til gengæld kan man rimeligt let selv løse behovet for at pjaske i vand med et badebassin eller pool i haven. Det kan godt være, det er lidt mindre end havet, men det køler og man kan stadig have det sjovt i det.

Gør haven til et slaraffenland

Hvis du er sommermenneske, så går du sikkert også meget op i din have. Græsset må gerne være sirligt slået, buskene står alle i blomst i løbet af sommeren, og du nyder at få det hele til at se pænt ud. Men der er også ting, som de færreste tænker over, der virkelig kan tilføje lidt til haven.

Du kunne for eksempel overveje en udendørs bruser. Når du eller resten af familien har været ude at bade, enten på åbent vand eller i et badebassin, så er det det skønneste at få et rent skyl under en bruser.

På den måde slipper du også for, at man render indenfor med græs og meget andet under fødderne, så der bliver beskidt i huset. Det er op til dig selv, om du mener, I kan leve med en bruser, der leverer koldt vand, eller om I hellere vil kigge på en med varmt.