Fortsæt til indhold

Tips til dig, som er på udkig efter dit næste hjem

Direkte

Det helt rigtige hjem, som du skal tilbringe din tid i, er en oplevelse at finde frem til. Og det er en stor beslutning, når man endelig skal til at skrive under. Tag nogle gode overvejelser med i bagagen, når du skal ud at finde dit nye hjem. Forslag til disse finder du her.

Se muligheder frem for begrænsninger

Er du på udkig efter et hus, som du i større eller mindre omfang gerne selv vil arbejde med eller sætte dit præg på? Så behøver du ikke bakke baglæns, hvis rummene er for små, gulvene eller tapetet trænger til en tur, eller energiløsningen til hjemmet ikke er optimal. Se mulighederne i huset – måske kan du lave noget ved huset løbende. Og hvis du ikke selv har en handyman i maven, så kan du alliere dig med professionelle, der kan hjælpe dig i mål med ombygningen eller udskiftningen. Hvis du kunne tænke dig at læse mere om energioptimering til dit hus, kan du klikke dig ind på Easygreen.dk.

Passer boligen til dig og din familie?

Når du tager ud til åbent hus eller leder efter dit næste hjem, er det som udgangspunkt vigtigt at gå efter et hus, som kan etablere nogle gode rammer for din hverdag og fremtiden. Hvordan ser de ud? Har du hjemmeboende børn, kigger du måske efter antallet af børneværelser og placeringen af dem. Måske drømmer du om et lækkert, lyst køkken-alrum, som kan være familiens centrum? Eller en tilhørende have, hvor du kan nusse i bedene eller børnene spille fodbold? Beliggenheden har for mange også en betydning for valg af bolig.

Boliger kommer i alle størrelser, former og designs, så der er rig mulighed for at lande dig et godt hjem, du føler, passer til dig, dine behov og smag. Derefter flytter din personlige indretning med ind.