Fortsæt til indhold

Har du grå stær? Her er behandlingen

Direkte

Grå stær er en øjensygdom, der rammer mange danskere i takt med alderen. Det fører til besværligheder med synet, som kan være frustrerende i hverdagen og mindske ens livskvalitet. Men heldigvis er der en løsning på problemet.

I dag er det muligt at blive opereret for grå stær. På den måde kan du få synet tilbage og leve præcis, som du gerne vil. I denne artikel gør vi dig meget klogere på, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvordan behandlingen for grå stær foregår.

Hold øje med de klassiske symptomer

Grå stær er, ligesom mange andre sygdomme, ofte til at få øje på. Der er nemlig en række generende symptomer, som næsten er uundgåelige at bemærke i hverdagen. Men disse kommer snigende, og for nogle kan det være over en længere periode. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse, så du kan reagere på dem i tide.

De klassiske symptomer på grå stær er blænding fra skarpt lys, nedsat eller sløret syn, ændringer i farveopfattelse og dobbeltsyn. Grå stær resulterer hverken i smerte eller kløe, og typisk vil du kun opleve symptomer på det ene øje i begyndelsen. Oplever du symptomer, bør du altid gå til din praktiserende læge og få dem undersøgt.

Hvad er en grå stær operation?

Når det kommer til selve behandlingen, skal du igennem en simpel og effektiv grå stær operation. Mange vælger en grå stær operation uden ventetid på Øjenhospitalet Danmark for hurtigt at komme sygdommen til livs. Det tilbydes også af det offentlige, dog med lange ventetider. Ofte er der også mulighed for en henvisning fra din praktiserende læge til et privathospital.

En grå stær operation er én af de mest anvendte operationer verden over, da mange oplever synsbesvær gennem livet. Sundhedsstyrelsen oplyser, at den ofte anvendes af det offentlige til aldersbetinget grå stær, der i næsten alle tilfælde giver et langt bedre syn. Operationen er både simpel og effektiv, og her vil øjets naturlige linse blive skiftet ud med en ny og klar linse. På den måde genvinder du det skarpe syn enten fuldkommen eller delvist.

Den nye linse kan have forskellige egenskaber, og typisk foregår operationen ved lokalbedøvelse. Mange steder er der også mulighed for fuld bedøvelse, og det gælder særligt hos de private hospitaler.

Forundersøgelsen afklarer dine udfordringer

Inden en grå stær operation er det altafgørende med en grundig forundersøgelse. For selvom dine symptomer tyder på grå stær, er det vigtigt at fastslå den endelige lidelse. Derfor bliver du undersøgt grundigt af en øjenlæge, som både finder frem til lidelsen, og hvordan den bedst muligt bliver behandlet.

Med en forundersøgelse er det muligt for øjenlægen at præcisere operationen, så du får den linse, der er bedst egnet til dig. Der er nemlig forskel på linsernes egenskaber, og derfor er det vigtigt, at du får den helt rigtige.

En grå stær operation er den bedste løsning, hvis du har udfordringer med dit syn og oplever nogle af de symptomer, som vi har nævnt. For kommer du problemet til livs i tide, kan du hurtigt komme tilbage på benene og nyde livet gennem friske øjne.