Fortsæt til indhold

Sådan bliver du klar til foråret

Direkte

Drømmer du også om forår, fuglesang og lysere dage? Det kan vi godt forstå. Og der er heldigvis intet i vejen for, at du allerede nu begynder at gøre dig nogle tanker om, hvordan du kan blive klar til foråret.

Planlæg aktiviteter, du kan se frem til

Tag allerede nu forskud på goderne ved at begynde at overveje, hvilke aktiviteter du godt kunne tænke dig i foråret. Måske higer du allerede af forventningens glæde, når dørene igen slår op til diverse forlystelsesparker, en koncert eller et show, eller måske er det en tur sydpå smurt ind i solcreme, der lokker dig ud af starthullerne? Hvis ellers coronaepidemien tillader det. Solcreme, badetøj og meget andet kan du da allerede nu få styr på.

Tænk over indretningen af hus og have

Når foråret står for døren, er det også alletiders anledning til at tage et kig på indretningen af dit hjem. Trænger du til et frisk pust? Åbn vinduerne, flyt rundt på møbler, mal en væg eller noget helt fjerde, som giver dig følelsen af nyt liv. Det kan også være en hovedrengøring, som slår til, så du er klar til at byde foråret velkommen ind i din stue.

Du kan gå en tur ud i din have. Lige nu skal du måske have iklædt dig en jakke, for det er stadig koldt. På trods af det, kan du sagtens begynde at forestille dig blomsterkrukker i fuld vigør, dig selv ligge i hængekøjen eller nusse i blomsterbedene. Hvor og hvordan kan du skabe nogle dejlige hyggekroge? Skal du have anskaffet dig havemøbler, måske en solseng, hvor du slænger dig, nyder solens stråler – selvfølgelig med en omgang solcreme over kroppen, og hvor du rigtig kan nyde foråret?

Du har alle muligheder for allerede nu at gøre dig klar til foråret, hvis du heller ikke kan vente.