Fortsæt til indhold

Stil dig selv 4 spørgsmål for at finde den rette briks til din klinik

Direkte

Vi ved, at det som behandler kan være svært at finde de helt rigtige behandlerbrikse til din klinik. Der kan nemlig være mange ting, man skal overveje og tænke over, inden man tager skridtet og beslutter sig.

Behandlerbrikse kan dog være en relativ stor udgift for de for de fleste, og derfor er det også vigtigt, at man undersøger markedet godt og sørger for, at man investerer i den rigtige briks.

Den del vil vi gerne hjælpe med, og derfor har vi lavet en relativ simpel guide til, hvordan du finder frem til den bedste briks til din klinik. Det kan variere meget fra klinik til klinik, hvad der er bedst. Hvis du stiller dig selv disse 4 spørgsmål, så finder du helt sikkert frem til det bedste valg for dig.

1: Hvordan skal den bruges?

Det siger sig selv, at der er stor forskel på, hvordan briksen skal bruges? Massører, akupunktører og fysioterapeuter skal ofte bruge meget forskellige brikse til deres behandlinger. De forskellige typer af arbejde kræver nemlig forskellige arbejdsstillinger.

2: Stationær eller transportabel?

Når du ved, hvordan du skal bruge din briks, så skal du finde ud af, hvor den skal bruges. Hvis du udelukkende udfører behandlinger i din klinik, så kan en stationær briks være det bedste valg. Er du derimod ude ved kunderne fra tid til anden, så er en transportabel briks naturligvis det bedste valg til dig.

3: Hvor stor skal den være?

Det næste, du skal finde ud af, er, hvor stor din briks skal være. Skal briksen være lang og bred, så dine kunder ligger rigtig godt på den? Eller skal den være lidt mindre og smaller, så du får de bedste arbejdsbetingelser? Det er utrolig vigtigt, at du vælger rigtigt her, og et godt råd ville være at tænke på dig selv først, da du kommer til at bruge rigtig mange timer ved din briks.

4: Hvor dyr må den være?

En ny briks kan være en stor udgift. Men pris og kvalitet hænger også unægtelig sammen. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvad dit budget er. Hvis du har behov for, at briksen har en elektronisk indstilling og en ekstra god skumtykkelse, så bliver din nye briks formentlig lidt dyrere.

Når først du har fundet svar på disse spørgsmål, så er du uden tvivl klar til at finde den perfekte briks til dig og din klinik.