Få hjælp til dit boligkøb
At købe sin første rigtige bolig kan være en lidt af en nervepirrende proces. Der er mange ting, som man skal forholde sig til, og dokumenter at holde styr på. Det er en stor investering at gøre sig, så derfor skal du være godt klædt på til dit boligkøb, så du ikke bliver snydt for penge. Der er heldigvis hjælp at finde i sådanne situationer. Det har vi skrevet mere om i denne artikel.
Snak med din bank
Før du overordnet kan begynde at kigge for alvor efter en bolig, skal du en tur forbi din bank. Dette er med henblik på at vide mere konkret, hvad du kan låne til dit boligkøb. Her vil din bankrådgiver indkalde dig til et møde, hvor han/hun vil gennemse dine aktiver. De skal nemlig vide, om du er en værdig kandidat til et lån i banken. De vil ud af dine aktiver se, hvad de kan tilbyde af lån. Hvis du har en partner, vil begge jeres aktiver blive gennemset, så de kan give et nøjagtigt beløb på, hvad I kan forvente at kunne købe en bolig for. Din bankrådgiver vil højst sandsynlig spørge ind til dit budget. Så hvis du ikke har en godt overblik over dit budget generelt, så bør du kontakte din revisor eller en anden person, der kan holde styr på dine finanser. Så er du bedre klædt på til at kunne snakke med din bankrådgiver og få det meste ud af din snak, når det kommer til et boliglån.
Brug en ejendomsmægler
Du kan ikke komme udenom at kontakte en ejendomsmægler, når du skal gøre dig et boligkøb. En ejendomsmægler er den person som formidler køb og salg af boliger eller grunde, så derfor skal du i kontakt med en. Du kan dog selv bestemme, hvor meget du vil benytte dig af din ejendomsmægler i denne situation. De fleste ejendomsmæglere vil hjælpe dig helt fra starten med at udvælge bestemte boliger til dig, som du kan komme til fremvisning i. Herudover kan en ejendomsmægler også hjælpe dig med de afsluttende processer, såsom forhandling mellem dig og sælger.
Kontakt en boligadvokat
Foruden en ejendomsmægler, så kan du også kontakte en boligadvokat. En boligadvokat kan nemlig give dig en masse juridisk rådgivning i forbindelse med dit boligkøb. Der er visse områder, som en ejendomsmægler ikke vil kende til, som en boligadvokat gør. Når du får købsaftalen af ejendomsmægleren, så kan du løbe den igennem med en boligadvokat. Her vil han/hun gennemse alle aspekter af aftalen og se, om der er nogle områder, hvor du skal være særlig opmærksom. Det er typisk områder om tilstandsrapporten, ejerskifteforsikring og energimærkerapporten, som din boligadvokat vil have fokus på. Det er for at sikre dig i, at du ikke skriver under på noget, der vil volde dig problemer på sigt. Det kan være betryggende at have en ved din side, der kan give god køberrådgivning, så du ikke kommer til at begå nogle fejl. Derfor er en boligadvokat den rette person at henvende sig til i denne situation.