Fortsæt til indhold

Boxmadras eller kontinentalseng: Hvad bør man vælge?

Direkte

Når man skal investere i en ny seng, er der mange muligheder at vælge mellem. Langt de fleste ender dog med at skulle vælge mellem en boxmadras og en kontinentalseng. Det er nemlig de færreste, der er interesserede i at betale ekstra for en seng med elevation.

Står du selv i den situation, at du skal vælge mellem en boxmadras og en kontinentalseng, er der flere detaljer, der skal overvejes. Derfor er det også vigtigt, at du tager dig tid til at vælge med omhu, og med afsæt i de rette parametre.

Herunder præsenteres du for en række spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du går på udkig efter din seng. Med svar på disse spørgsmål bliver det nemlig lettere at spore sig ind på, hvad der er det rette valg for dig.

Hvilke krav stiller du til din seng?

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at du tager højde for, hvad du stiller af krav til din seng. Her er der stor forskel på folk, og derfor er der også stor forskel på, hvilken type seng, der er det rette valg.

Selvom kontinentalsenge er blevet kendt for at byde på et højere komfortniveau, er det ikke ensbetydende med, at det er det rette valg for dig. Det kan bestemt ikke udelukkes, at du vil kunne være fint tilfreds med den komfort, der leveres af en boxmadras.

Såfremt dine krav kan opfyldes af en boxmadras, er der naturligvis ingen grund til at betale en højere pris for at købe en kontinentalseng. Er du overbevist om, at en boxmadras er tilstrækkelig for dig, kan du finde boxmadrasser hos NordicDream.dk.

Hvad skal du bruge den til?

Det er ikke alle, der går på jagt efter en seng, der selv skal bruge den som primær seng hjemme i soveværelset. Det kan være, at der er tale om en seng, der skal bruges i sommerhuset, hvorfor den ikke behøver at være helt så dyr.

Når du skal købe en seng, bør du derfor også inddrage i dine overvejelser, hvad du skal bruge den til. Såfremt det blot er en seng, der skal bruges i sommerhuset, er det - som sagt - ikke sikkert, at du er villig til at investere en stor sum penge i den.

Hvad er dit budget?

Både boxmadrasser og kontinentalsenge kan fås i rigtig mange prisklasser. Sidstnævnte er dog generelt en kende dyrere, da du får et højere komfortniveau via de tre madraslag. Ønsker du at holde prisen på et relativt sobert niveau, er boxmadrassen derfor det bedste valg.

Her er det selvfølgelig værd at bide mærke i, at det koster penge, hvis man vil have kvalitet og komfort. Om det er værd at spendere de ekstra penge for det, er dog en personlig vurdering i sidste ende.

Det anbefales dog, at du fastsætter et budget, inden du går i gang med at lede efter en ny seng. På denne måde kan du sikre, at du udelukkende kigger på senge, der faktisk er indenfor rammerne af dit budget.