Kombiner streamingtjenester med TV-pakker med bland-selv-TV
Når der skal hygges i sofaen, så gælder det om altid at kunne finde noget at se. Ofte støder man på det problem med traditionelle TV-kanaler, at der bare ikke er noget, som fanger ens interesse. Derfor er streamingtjenester som Viaplay, Netflix og selvfølgelig Disney+ blevet utrolig populære, for her kan man frit vælge mellem utallige shows og film. Det betyder, at man altid har noget at se.
Men det kan være utrolig svært at vælge mellem de traditionelle TV- pakker og de nyere streamingtjenester, og vælger man at have begge dele, så kan man ofte se frem til en stor og nogle gange også uoverskuelig regning hver måned. I dag er det dog muligt at kombinere de to måder at se TV på, og det gør man via bland-selv-TV.
Hvad er bland-selv-TV?
Bland-selv-TV er præcis det, som navnet antyder. Det er TV pakker, hvor man kan kombinere klassiske TV-kanaler med et væld af forskellige streamingtjenester og betale for disse på én og samme regning. Det kan være med til at gøre regningen langt mere overskuelig, fordi man ikke både skal betale en regning for ens traditionelle TV-pakke og flere forskellige regninger eller abonnementer på flere forskellige streamingtjenester.
Bland-selv-TV fungerer på den måde, at man vælger en pakke med et vist antal point, som man efterfølgende kan fordele ud på kanaler og streamingtjenester. Det betyder, at man får en stor frihed i forhold til, hvilke kanaler man ønsker at betale for, og hvilke streamingtjenester man finder interessante. Det gode ved bland-selv-TV er, at man altid kan ændre, hvilke kanaler og tjenester man abonnerer på.
Hvilke kanaler skal man vælge?
Selvom man har stor frihed i forhold til, hvilke kanaler man kan vælge, så kan det være udfordrende at finde ud af præcis, hvilke kanaler man kommer til at få mest ud af. I sidste ende gælder det om at finde ud af, hvilke interesser man har, og hvad man ønsker at se. Der er selvfølgelig et stort udvalg, som strækker sig lige fra nyheder til sport og alt ind imellem, så det er bare at vælge til og fra.
Fordelen ved at vælge en TV-løsning som dette bland-selv-TV er selvfølgelig, at man slipper for at betale for kanaler, som man alligevel ikke ser. Men det kan også være en fordel at vælge nogle kanaler, som sender programmer, der ikke umiddelbart passer helt ind i ens smag. Så har man nemlig noget nyt og uventet at se, når man zapper rundt mellem ens kanaler.
Hvilke streamingtjenester skal man vælge?
Når det kommer til streamingtjenester, så er der samme problemstilling igen. Det handler i bund og grund om, hvilke interesser man har, når det kommer til film og serier. Der findes et væld af tjenester, som alle byder på et spændende og varieret sortiment. Det gælder alt lige fra sci-fi til børnefilm og gode gamle actionfilm.
Det er vigtigt at huske på, at man altid kan skifte de streamingtjenester, som man har valgt, hvis man finder ud af, at de ikke har et udvalg, der passer til ens smag alligevel. På denne måde er man aldrig låst af sin TV-pakke.