Fortsæt til indhold

STX, HTX eller HHX? Her er de mest væsentlige forskelle

Direkte

Skal du eller en, du kender, til at forlade folkeskolen, så skal man til at bestemme sig for ens videre færd i det danske uddannelsessystem. Det kan for rigtig mange være en ganske omstændig beslutning, hvis man ikke har det store indblik i forskellen på de forskellige uddannelser, eller hvis man ikke har nogen ide om, hvad man vil lave i sit voksne liv.

Derfor har vi dedikeret denne artikel til at gøre dig klogere på hvad forskellen er på de gymnasiale uddannelser STX, HHX og HTX samt hvad fordelene er ved de enkelte uddannelser. Det vil altså sige, at vi ikke kommer ind på erhvervsuddannelser, så hvis du overvejer at gå den gymnasiale vej, så læs med!

STX – Det almene gymnasium

STX bliver kaldt det almene gymnasium, og det er med ganske god grund. STX har altid været kendt for at være den gymnasiale uddannelse, som tilbyder nogle meget varierende fag indenfor både sproglige fag og mere tekniske fag såsom fysik og kemi. Det vil altså sige, at man på en STX har mulighed for at få en meget bred uddannelsesprofil, hvilket giver adgang til en lang række videregående uddannelser.

Den helt store fordel med en STX-uddannelse er derfor, at man ofte har de adgangsgivende fag, som der skal til, for at komme ind på en videregående uddannelse, da man netop har så mange forskellige fag.

HTX – Det tekniske gymnasium

Så har vi naturligvis HTX-uddannelsen, som er af noget mere teknisk karakter end STX. På en HTX-uddannelse vil man have mulighed for at få en masse viden omkring tekniske områder igennem fag, som er meget præget af fysik, kemi og matematik. Der er derved rigtig mange ting, som HTX og STX har tilfælles, da man har rigtig mange af de samme fag. HTX vil dog altid have det primære fokus rettet imod den tekniske del, hvorimod STX vil have der brede aspekt i fokus.

Der er dog nogle bestemte fordele ved HTX-uddannelser, som man burde kende til, hvis man skal til at vælge uddannelse. Verden får mere og mere teknisk kunnen igennem ingeniører, som kan opfinde og tænke innovativt, hvilket er noget af det, som man bliver undervist i på en HTX-uddannelse. Den giver endda adgang til langt de fleste ingeniøruddannelser, så hvis du går med en drøm om at blive ingeniør, så er en HTX-uddannelse bestemt ikke noget dårligt bud. Hvis du ønsker at læse mere om fordele ved en HHX-uddannelse kan du læse mere på denne hjemmeside.

HHX – Handelsgymnasiet

HHX er en uddannelse, som er mere fokuseret på handel og økonomi og skiller sig derfor en del ud fra de to andre uddannelser. Det specielle ved HHX-uddannelser er, at man netop bliver undervist i virksomheder, økonomi og handel, hvilket giver nogle meget gode forudsætninger for at arbejde med bl.a. marketing og handel.

Hvis du går med en drøm om at komme til at arbejde med at vækste virksomheder og arbejde med økonomi og marketing, så er HHX ikke nogen dårlig vej at gå. HHX-uddannelser giver ofte adgang til nogle meget specifikke videregående uddannelser, så vær derfor opmærksom på, hvilke fag, du skal have for at kunne læse videre til det, som du gerne vil arbejde med.