Fortsæt til indhold

Træt af at slå græs hele sommeren?

Direkte

Hvis du også er træt af at skubbe rundt med din plæneklipper hele sommeren, eller måske sidde limet til sædet af din havetraktor, kan du nemt anskaffe dig en ny bedsteven. I familie med robotstøvsugeren er nemlig robotplæneklipperen. Dette haveredskab kan spare dig for en masse tid og arbejdsopgaver. Samtidig har en robot plæneklipper et diskret og elegant look, så du ikke skal have en stor, voldsom maskine kørende rundt foran dit hus.

Mange muligheder

Du vil opdage, at der er mange muligheder, når først du går på udkig efter en robot plæneklipper. Du kan danne dig et overblik hos nogle af de mange fysiske og online udbydere. Der er forskellige farver, størrelser og modeller at kaste sig over. F.eks. vælger mange en robot i en græsgrøn farve, som nærmest går i et med græsplænen. Populært er også robotter i stilrene farver som grå og sort. Det kan også være, at du forelsker dig i en kraftigere farve og ikke har noget imod, at din robot er mere synlig i haven. Stensikkert er det, at der findes noget for hver en smag.

Forberedende arbejde

Det kan måske virke uoverskueligt at få nedgravet de ledninger, der skal omkranse din have og holde robotten på rette kurs. Det er dog et forholdsvis simpelt arbejde, når først du er i gang, og det kan overstås på en enkelt eftermiddag. Det er ikke nødvendigt med en masse gravearbejde, der skal blot skæres en lille rille i jorden, som ledningen skal ligges ned i. Der vil sammen med din robot plæneklipper også komme en vejledning, som fortæller dig præcis hvad du skal gøre i det forberedende arbejde. Praktisk, og så ser det også pænere ud, at ledningen ikke ligger ovenpå græsset og lurer. Find et hjørne i haven til robottens ladestation, og så er du ellers klar til ubegrænset og effektiv græsslåning året rundt!