Fradrag for renter på lån | Bliv klogere på rentefradrag
Du kan få fradrag på næsten alle lån: realkreditlån, forbrugslån og andre banklån. Men ved du hvor meget? Ved du hvordan? Læs mere her
Fradrag for renter på lån
Vidste du, at du kan få rentefradrag? Det betyder, at du kan betale mindre i skat, hvis du betaler renter på dit lån. Bliv klogere på rentefradrag i denne artikel.
Hvad er et rentefradrag? Og hvor meget får du egentlig i fradrag for et lån? Du kan få svar på dine spørgsmål her. Du får fradrag på renter i dit lån uanset lånetypen – selv på billige lån. Og modsat de fleste fradragsordninger, spiller din indkomst eller trækprocent ingen rolle. Der er dog regler for rentefradrag, hvis du deler renteudgifter med en ægtefælle eller samlever.
Hvilke låneomkostninger kan trækkes fra i skat?
Du vil i de fleste tilfælde få automatisk rentefradrag ved optagelse af lån hos et finansieringsselskab i Danmark, eksempelvis Express Bank. Det gælder næsten alle lånetyper – også forbrugslån. SKAT modtager automatisk informationer om dine renteudgifter, og dermed sker det automatisk, uden du behøver foretage dig noget. Dog skal du ved gæld optaget i udlandet eller ved private lån fra familiemedlemmer, venner eller lignende selv indberette dine renteudgifter til SKAT.
Det spiller ingen rolle, om der er tale om realkreditlån, banklån, billån, forbrugslån eller andet. Du skal blot huske, at hvis du har et lån med variabel rente, skal du være opmærksom på at ændre din forskudsopgørelse, så SKAT kan se, at renten falder. Glemmer du det, kommer du nok til at skulle betale penge tilbage i skat, når SKAT foretager din årsopgørelse.
Husk, at offentlig gæld ikke længere er fradragsberettiget. Dog kan du fortsat få fradrag på dine renteudgifter i forbindelse med SU-lån.
Hvor kan jeg se mit fradrag?
Du kan se dit rentefradrag på SKAT’s hjemmeside, og det er rimelig ligetil. Der er dog kommet nogle justeringer på rentefradrag. Frem til 2025 vil rentefradraget falde med 1% årligt, men der er nogle undtagelser. Er du enlig og har renteudgifter for samlet under 50.000 kr. eller er I et ægtepar med renteudgifter for samlet under 100.000 kr., har I en fast fradragssats på 33,6%.
Rentefradrag eksempel
Et eksempel kunne være, at du betaler 10% i rente for et lån på 15.000 kr. Du har altså et lån på under 50.000 kr., og kan derfor få rentefradrag med satsen 33,5%. Så du betaler altså 10% af 15.000 kr. i renter hver måned - nemlig 1.500 kr. Af disse 1.500 kr. kan du få 33,6% i fradrag. Det betyder, at du i dette eksempel vil få 504 kr. i rentefradrag om måneden.
Du kan også have rentefradraget med i beregningerne, når du søger om lån. Dog skal du være opmærksom på, at lovgivningen kan ændre sig. Før 1987 var rentefradraget på helt op til 73%. Dengang betalte man kun 27 øre for hver krone man betalte i rente, og derfor var lån også ekstremt billige. Desværre har tingene ændret sig, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom over på de reelle renter, som du ender med at betale på dit lån. Tjek derfor altid debitorrente og ÅOP på et lån, før du tager den endelige beslutning.