Fortsæt til indhold

Teknologien udvikler sig eksponentielt, og det samme gør konkurrenterne

Direkte

Udviklingen inden for IT går ikke bare stærkt – den går voldsomt stærkt. Teknologien har udviklet sig eksponentielt siden slutningen af 1960’erne, og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Det er både mulighederne, truslerne og alt imellem, som udvikler sig hurtigere, end mange kan forudsige – og det kan mærkes rundt omkring i virksomhederne. Det er ikke længere nok at have et basalt kendskab til computere, IT-support eller IT-systemer for at kunne følge med udviklingen. Efterhånden kræver det en eller flere fuldtidsansatte IT-medarbejdere for at kunne følge med kravene til IT-systemer.

Desværre er det heller ikke nok at være god til hjemmesider og online backups for at vide, hvordan du beskytter din data fra uvedkommende. I takt med at markedet og teknologien udvikler sig, kræver det også mere og mere kendskab til teknologien, for at virksomhederne kan forblive konkurrencedygtige. For store og etablerede virksomheder er det sjældent et problem, da de ofte har specialiserede IT-afdelinger til de forskellige områder. Men hvad med de mindre virksomheder? Hvad gør de for at forblive konkurrencedygtige på IT-området?

Er din virksomheds 100-meter mester i IT-support?

Alt efter hvor du kigger i landet, svinger IT-kompetencerne for de danske virksomheder. Jo mere moderne virksomheden, dens medarbejdere og deres forretning er, jo bedre er IT-kompetencer ofte. Desværre falder mange virksomheder bagud på deres IT-kompetencer, og det er et problem. Ikke blot for virksomheden selv, men også for kunderne. En virksomhed kan ikke hjælpe en kunde med IT-problemer, hvis de ikke selv forstår problemet.

Udover kompetencer er det også et spørgsmål om ressourcer. De fleste danske virksomheder har ekstremt stærke kompetencer inden for deres felt. Det kan være købmandskab, indkøb, kundeservice eller produktion. Men få virksomheder er gode til det hele, og det samme gælder IT-systemer og IT-support. Derfor går der desværre også mange ressourcer tabt, når virksomheder bruger tid på at lære IT-systemerne at kende. En virksomhed bør derfor spørge sig selv – kan vores ressourcer bruges mere optimalt?

Hvordan skal virksomhederne håndtere udviklingen?

En af de bedste måder en virksomhed kan holde sig opdaterede i teknologiens udvikling, er ved at udvikle medarbejdernes kompetencer. Det kan være via webinarer, foredrag, guides, efteruddannelse og mange andre tiltag. På den måde udvikler virksomhederne deres kompetencer og holder det på samme tid internt.

En anden måde er at outsource virksomhedens IT-support. Hvis en virksomhed har ressourcerne til at outsource deres IT-systemer, kan det sagtens være en rentabel og klog beslutning. Ikke nok med at virksomhederne outsourcer en nødvendig og ressourcekrævende del af deres forretning, de får oftest en masse ekstra kompetencer med i købet. Det kan både være et dedikeret IT-support team, høj faglighed som udvikler sig i takt med den teknologiske udvikling og fleksibel IT-support.

Resultatet vil være en virksomhed, som er i stand til at flytte spildte ressourcer over på kernekompetencer og dermed stå stærkere i forhold til konkurrenterne. På den måde kan selv de mindre virksomheder forsætte konkurrencen mod virksomheder, som har deres egen dedikerede IT-afdeling.