Fortsæt til indhold

Advokater hjælper iværksættere med at oprette ApS

Det vækker begejstring, når nye lokale foretagender skyder op. Ikke desto mindre skal man ikke undervurdere, hvor udfordrende det kan være at starte et nyt selskab. Derfor drager mange fordel af juridisk rådgivning i forbindelse med oprettelse af ApS.

Direkte

Det er bestemt ikke unormalt at gå med en lille (eller stor) iværksætterdrøm i maven. Vover man at føre den ud i livet, præsenteres man dog for en del udfordringer. Blandt andet er der en hel masse dokumenter, der skal udformes, i forbindelse med stiftelse af ApS. Derudover kræver det et vist kendskab til jura og juridiske begreber.

Af samme grund kan det være fordelagtigt at få juridisk rådgivning, når man skal oprette ApS. Det kan være en stor hjælp for iværksættere, der gerne vil kunne fokusere på det essentielle: At få virksomheden på benene og godt ud i lokalsamfundet, og måske endda verden!

Det kræver tid og energi at starte virksomhed

Uanset hvilket foretagende, du drømmer om at føre ud i livet, er der ikke nogen tvivl om, at det vil kræve noget af dig. Det kræver ikke mindst både tid og energi at få en virksomhed op at køre. Det er helt essentielt, at du kan bruge dine kræfter på dét, du gør bedst, nemlig at føre din vision ud i livet.

Det får man langt bedre mulighed for, når man lader en advokat tage sig af det juridiske omkring stiftelsen af ApS. Nu står du ikke længere alene med diverse selskabsdokumenter, vedtægter, ejerbog med mere. Du får hjælp til at registrere dit anpartsselskab og rådgivning til, hvordan selskabskapitalen godkendes.

Med andre ord bliver der løftet en tung arbejdsbyrde af dine skuldre. Det giver ikke bare mere tid og energi til iværksætteriet, men giver dig også en følelse af tryghed og sikkerhed. Du behøver nemlig ikke ligge vågen om natten og spekulere på, om du nu har forstået dét og dét juridiske begreb rigtigt. For det har du jo fagfolk til at tage sig af.

Online juridisk rådgivning kan spare tid

I 2023 er der mange muligheder for at klare det meste online. Det er ofte en effektiv og tidsbesparende løsning. Nogle iværksættere vælger derfor at gøre brug af en digital platform til at blive sat i forbindelse med en advokat. Det kan også være en fordel, hvis advokaten arbejder helt eller delvist digitalt. På den måde sparer man nemlig tid på at skulle transportere sig til møder med videre.

På nettet kan du nemt researche dig frem til relevante advokater til formålet. Det kan eksempelvis være fagfolk med speciale i selskabsret, og gerne med masser af erfaring i bagagen. På den måde kan du være helt tryg ved, at de har styr på, hvad de laver. Så kan du slippe det juridiske og kaste dig over selve iværksætteriet, som jo både er det vigtige og det spændende.

Det er en skam, hvis det er bekymringen for, om du nu kan finde ud af at oprette ApS, der skal sætte en kæp i hjulet på dit iværksætteri. Set i dét perspektiv kan det være en fantastisk investering i din drøm at få juridisk rådgivning til oprettelsen.