Første tatovering? Her er alt, hvad du skal vide
Når man har fået sin første, så har man lyst til at få nummer to med det samme. Det råd kan man godt blive tudet ørene fulde for, når man skal have sin første tatovering. Men er man nervøs for tanken om nål og blæk, skal man være forberedt på visse ting, inden man lægger sig på briksen. Her er de gode tips, så du kan blive så klar som muligt.
Vælg en tatovør, hvor du føler dig tryg
Som med en psykolog eller en frisør, er det vigtigt at føle sig tryg og i mange tilfælde også, at man har kemi med vedkommende. Det samme gælder for tatovøren. For når det gælder din første tatovering, skal tatovøren ikke være hvem som helst. Det skal være en tatovør, som er dygtig og kan indfri dine ønsker.
Betty Zoo Tattoo er en tatovør i København, der er notorisk kendt for god service og tatoveringer i høj kvalitet. Tatovør Salonen er udelukkende drevet af kvinder, og der bruges blæk fra Inkflow, der er i overensstemmelse med EU-reglerne. Derfor er der også høj efterspørgsel på bookinger hos tatovøren fra folk i og uden for København. Hvis du stadig gerne vil se tatovøren i aktion, inden du selv prøver det, så kan du overveje at købe et gavekort til tatovering hos Betty Zoo Tattoo i København til en af dine venner, så de kan være forsøgskanin.
Vælg din stil og design
Inden du får din første tatovering, har du måske allerede en idé eller et færdigt design. Men hvis du ikke har, så er det en god idé at blive inspireret. Det kan være, når du går ned ad gaden og ser et tattoo-sleeve. Ellers kan du med fordel gå på nettet og scrolle efter nye idéer. Ofte vil tatovører også kunne hjælpe dig med en løs idé, så tag nogle billeder med som reference.
Vælg et sted til tatoveringen
Når du har valgt dit design, skal du overveje, hvor tatoveringen skal placeres. Skal den være synlig? Eller skal den nemt kunne dækkes af tøj? Hvis den gerne må være diskret, kan du overveje at placere den højt oppe på armen, så den kan dækkes af en langærmet trøje eller en t-shirt.
Det er også værd at overveje, hvordan tatoveringen skal se ud om nogle år. Vores krop ændrer sig, og når huden ændrer sig, kan det påvirke tatoveringen. På den øvre ryg vil huden stadig være relativt elastisk selv efter vægtøgning og aldrende hud. Derfor er det et oplagt spot til at få en tatovering, hvis man bekymrer sig om, hvordan den vil se ud om 30 år.
Efterpleje
Man kan ikke få en tatovering og så gå ud i poolen eller ligge sig i solen lige efter. Det er et no go. Når man har fået lavet tatoveringen, vil man få påført noget salve og plastfolie. Den skal man fjerne efter én dag. I den næste måned skal man sørge for at vaske sin tatovering med antibakteriel sæbe og påføre et tyndt lag salve. Det kan være svært ikke at pille ved tatoveringen, hvis den klør. Men det er bedst at lade være, for at den kan hele bedst.