Planlæg jeres næste date til en sansehave
Er du og kæresten kørt træt i de samme dates, på de samme spisesteder, kan det tænkes, at I trænger til lidt luftforandring. I stedet for at køre de traditionelle dates, hvor I sidder lænket til et bord overfor hinanden, kan I nemlig med fordel prøve noget helt andet og tage sammen i en sansehave. Her vil I aktivt kunne gå rundt, danne jer en masse indtryk, og sammen få en uforglemmelig dag, så I vil kunne mindes mange år fremover.
Bliv ramt af indtryk fra start af
Hvis I ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige, så oplev en sansefuld og fortryllende oase i Staudeengens sansehave. Kom og nyd naturens skønhed og lad dine sanser danse i denne enestående have. Haven er nemlig indrettet med et hav af forskellige planter, fugle og insekter, så jeres sanser for alvor kan komme i spil. Det sekund I træder ind i haven, vil I allerede bliver overvældet af de mange dufte, som blomsterne udsender. Her bliver næsen altså aktiveret. Ligeledes vil I straks lægge mærke til de mange farver, hvoraf jeres øjne også kommer i spil, og vi allerede inden for de første 2 sekunder, har ramt to af jeres sanser.
Mærk og rør alt omkring jer
I en sansehave, er det dog ikke kun næsen der kommer på en prøve. Som ordet ”sansehave” antyder, er det en have, hvor jeres sanser bliver aktiveret. Vi er primært vant til at bruge øjne og næse, men i en sansehave er der også rig mulighed for at mærke blandt andet planter, hvoraf jeres følesans også kommer på banen. Gå sammen gennem haven, og vær ikke bange for at røre og sanse de ting, som I ser. Det er meningen at en sansehave skal overvælde jer med indtryk, som I sammen kan snakke og fundere over.
Roligt og distraktionsfrit
Når I går gennem en sansehave, vil I også kunne lytte til både fuglesang, summende insekter og rindende vand. I kan med fordel tage nogle stop undervejs, hvor I sætter jer ned, tager hinanden i hånden, lukker øjnene og så ellers nyder de mange lyde, som pulserer omkring jer. Her er en sansehave en god måde at slippe væk fra hverdagens larm og distraktioner. Hvor I på en restaurant ville blive forstyrret af forbipasserende, summende telefoner og gadens larm, har I her mulighed for at nyde hinandens selskab, og lade sanserne få frit løb.