Fortsæt til indhold

Mal dit hjem med linoliemaling, ultramarin, guldokker og dodenkop

Direkte

Hvis du skal til at male træværket i dit hjem, kolonihaven eller i sommerhuset i en ny farve og mangler inspiration, så tag et kig på Decor farvers hjemmeside, hvor der er et overflødighedshorn af farver at vælge imellem. Du kan vælge at gå efter de forskellige linoliemalinger, som findes i et meget stort og varieret udvalg af farver til træværket i loft eller på vægge – men du kan også gå væk fra de allerede blandede farver og blande din egen maling med de rene farvepigmenter, såsom guldokker, ultramarin eller dodenkop.

Linoliemaling og rene pigmenter er begge malerprodukter, der trækker tråde tilbage i historien. Linoliemaling blev brugt helt tilbage til 1600-tallet, hvor det var en effektiv måde at beskytte træværk, som døre og vinduer, mod naturens barske elementer, heriblandt salt og vind. Den dag i dag bliver linolien stadig brugt i maling og rene olier til at behandle råt træ på alt fra møbler og døre, vinduer til altaner og rækværker. De rene pigmenter er en sjov størrelse at lege med, hvis man er lidt eventyrlysten.

Find den helt rigtige farve – eller lav den selv

Hos Decor farver hjælper de dig gerne igennem de mange muligheder, der er for at udsmykke dit hjem og behandle dit træværk med linoliemaling, der kan give træet nyt liv og tilføre nye farver. Hvis du skal finde den helt rigtige farve til dit kolonihavehus, kunne en lyserød færdigblandet linoliemaling, som ‘Hindbærfløde’, måske være lige det, du står og leder efter. Men der er utrolig mange farver at vælge i mellem hos Decor farver.

Hos Decor farver kan man blandt andet finde farvepigmenter som dodenkop, som er brændte røde jernoxider, der giver en dyb, mørk, let brunlig rødviolet tone til din malerblanding. Dodenkop står lidt i kontrast til ’Hindbærfløde’, som med sit lette udtryk næsten kun afgiver en hvid farve med et lyserødt skær. Selve navnet Dodenkop betyder da også noget så dramatisk som dødningehoved. Det er ikke helt sikkert, hvorfor den rødbrune farve har sådan et dramatisk navn, men historierne går på, at det kan være farven, munkene fremdrog ved at brænde knogler – eller simpelthen fordi farven minder om rust, der er et ‘dødt’ restprodukt.

Pigmenter er farvestoffer som anvendes til fremstilling af alle malinger. Hvis du vil blande din egen maling, har Decor farver ingredienserne og kan vejlede dig. Hvis man bruger linoliemaling udendørs, skal man huske at tilsætte svampedræbende midler som fungicid. Dette er ikke livsnødvendigt, men kan minimere skimmeldannelse. Du kan finde flere gode råd og flotte farver på Decor farvers hjemmeside.