Sådan finder du den rette cykelhjelm til børn
Når børnene skal med ud at cykle, enten i cykelstolen bag på din cykel eller på deres egen cykel, så er det vigtigt, at sikkerheden er i top. Og den bedste måde at sikre dit barn på er med en godkendt cykelhjelm.
En god cykelhjelm minimerer risikoen for hovedskader, og hjelmen skal naturligvis ikke kun bruges af børn, men også de voksne.
Hos Fri BikeShop finder du altid et stort udvalg af børnecykelhjelme, der alle er CE-mærket. Det sikrer, at hjelmene er blevet testet og godkendt ud fra fælleseuropæiske sikkerhedsstandarder.
Find den rigtige størrelse cykelhjelm til børn
Når du skal købe en cykelhjelm til børn, er er det vigtigt, at hjelmen passer til dit barns hoved, for ellers mindskes den sikkerhed, hjelmen giver. Hos Fri BikeShop finder du et stort udvalg i cykelhjelme til børn, bl.a. de populære ABUS cykelhjelme.
Når du skal finde størrelsen på hjelmen, skal du kende omkredsen på dit barns hoved. Mål ca. 2 cm. over øjenbrynene. Cykelhjelmen må ikke kunne glide rundt på dit barns hoved. Nedenfor kan du se en cirka-angivelse, så du har lidt yderligere at gå efter:
0-3 år – hjelmstørrelse 44-52 cm
2-7 år – hjelmstørrelse 46-57 cm
5-12 år – hjelmstørrelse 52-60 cm
Over 12 år – hjelmstørrelse 52-65 cm
Find din nye cykelhjelm hos Fri BikeShop.
Tænk i smarte og sporty cykelhjelme til børn
Hos Fri BikeShop er der et stort udvalg af cykelhjelme til drenge og piger i alle aldre. Cykelhjelmene til børn er designet med gode farver og mønstre, som appellerer til langt de fleste børn. Det er sjældent et problem at få de helt små cyklister til at bruge cykelhjelm. Med de lidt større børn kan det være problematisk, hvis ikke de synes hjelmen er ”pæn” eller ”cool”.
Det er derfor altid en god idé at have de lidt større børn med på råd, når der skal vælges cykelhjelm. En hjelm barnet eller teenageren selv har været med til at vælge, vil de med større sandsynlighed faktisk bruge. Når det er sagt, skal cykelhjelmen sidde korrekt, da den ellers ikke vil beskytte nok i tilfælde af en ulykke.
Et alternativ til en klassisk, flad cykelhjelm kan være en skaterhjelm, der har et lidt mere sporty look, som mange teenagere hellere vil flashe på cykelstien på vej til skole.
Alt i sikkerhed og cykler
Hos fribikeshop.dk skinner en kæmpe passion for cykler, tilbehør og sikkerhed tydeligt igennem, og du finder alt, hvad de små og de unge cyklister skal bruge.