Fortsæt til indhold

Meliora køber Webvækst

Webvækst bliver motoren i Meliora Ventures-konglomeratet

Direkte

Meliora Ventures annoncerer opkøbet af Webvækst ApS, en fremadstormende digital marketing- og vækstvirksomhed. Opkøbet er et vigtigt skridt for Meliora Ventures i deres bestræbelser på at blive Nordens førende vækstpartner. Det har nemlig åbnet op for en helt ny mulighed at foretage investeringer på. Fremover kan Meliora Ventures tilbyde Sweat Equity til vækstparate virksomheder.

Webvækst ApS er kendt for sin ekspertise inden for fuldkomne, digitale kunderejser. Virksomheden har mere end 200 vækstcases på CV’et og har opnået betydelige resultater inden for områder som e-handel, leadgenerering, digitale strategier og B2B.

Opkøbet af Webvækst ApS vil styrke Meliora Ventures’ evne til at tilbyde partnerskab til vækstparate virksomheder. Ved at kombinere Webvæksts digitale marketingekspertise med Meliora Ventures’ strategiske og operationelle erfaring, vil det nye partnerskab kunne levere mere omfattende vækststrategier og -programmer til ambitiøse startups.

“Jeg er begejstret for at blive en del af et så stort aktiv,” sagde Younes Deaibes, CEO for Meliora Ventures. “Vi kommer til at gøre det lettere for iværksættere at vækste i højt tempo. Vi ønsker ikke at være passive investorer. Vi vil helt ind i driften, hvor vi skaber værdi og kan skabe flotte resultater. De fleste tror, at de har brug for kapitalindsprøjtning, men min erfaring siger, at det i højere grad er kompetencerne, der skaber værdien. Det kan vi virkelig efterleve med hele Webvækst-teamet ombord.”

Webvækst ApS vil fortsætte med at operere under sit nuværende navn og fungerer som motor under Meliora Ventures-konglomeratet.

Om Meliora Ventures:

Meliora Ventures er en ny, dansk virksomhed, der investerer i passionerede, unge mennesker, der har proof of concept, men mangler proof of business. Med opkøbet af Webvækst muliggør det at Meliora Ventures i fremtiden kan gå ind og overtage anparter i bytte for strategi, netværk og alt inden for at skabe digital dominans.