Kropsterapi: kroppen og psyken som en helhed
Når travlhed får hverdagen til at ramle sammen, så kan stress og frustration sætte sig i din krop. Stive led, ondt i ryggen, ømme muskler og smerter er noget af det, du vil kunne opleve af konsekvenser. Det sker, fordi vores psykiske tilstand afspejles i vores fysiske tilstand. I dag har vi heldigvis en bredere forståelse for, hvordan vores krop og psyke hænger sammen som en helhed, og det er kernen i vores arbejde hos Body SDS.
Det er netop denne opfattelse, at psyke og fysik er tæt forbundet, som kropsterapi tager udgangspunkt i. Kropsterapi er en terapeutisk tilgang, som er baseret på massageteknikker, åndedrætsøvelser, zoneterapi, akupunktur og samtaleterapi.
Læs med i denne artikel og bliv klogere på din egen krop, og på hvordan kropsterapi kan hjælpe dig.
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en samlet betegnelse for terapi, der har fokus på både krop og psyke. Hos Body SDS arbejder vi ud fra en teoretisk, en håndværksmæssig og en fysisk tilgang, hvor nøje udviklede træningsmetoder og behandlingsmetoder er udgangspunktet.
Med terapien får du behandling af sammenhængen mellem dit mentale, psykiske og fysiske velvære.
Hos Body SDS har en kropsterapeut en holistisk tilgang til behandlingerne, og vi tror på, at ved at styrke kroppen og hjælpe den til at restituere, så kan den på mange områder bidrage til at helbrede sig selv.
Vi ved, at vores kroppe er helt igennem fantastiske, og de er i stand til at hele mange fysiske og psykiske tilstande uden brug af medicin - til et vist niveau naturligvis. Men ved alvorlig sygdom kan kropsterapi være en helende medspiller. Det er en af grundtankerne ved kropsterapi.
Et behandlingsforløb hos en kropsterapeut
Ingen mennesker er ens. Alle kroppe er særlige, og derfor er en kropsterapi-behandling også unik. Hos Body SDS modtager du en helbreds-behandling fra professionelle terapeuter. Behandlingen er fokuseret på at løsne spændinger og smerter i kroppen, og dermed udskille affaldsstoffer og lindre ubehag.
Kropsterapien starter med en indledende samtale, hvor du kan fortælle om dine psykiske eller fysiske problemer. Efter samtalen vil selve behandlingen begynde. Hos Body SDS vil kropsterapeuten benytte sig af massager, åndedrætsteknikker, strækøvelser, zoneterapi og samtaler
Hvad kan kropsterapi lindre?
Hos Body SDS kan du få hjælp til en lang række af problemstillinger. Der er mange grunde til, at klienter vælger at få kropsterapi. Mange søger hjælp til rygproblemer, skuldersmerter, knæproblemer eller gigt. Men det er som sagt ikke kun det fysiske, som en kropsterapeut kan arbejde med.
Hos Body SDS arbejder vi også meget med det mentale. Din terapeut kan hjælpe dig, hvis du har stress, angst eller søvnproblemer. Hos Body SDS har vi mange klienter, der kommer for at få løsnet op for mentale tilstande og blokeringer, og her hjælper vi dem med at mærke sig selv igen, mærke deres krop og på den måde forbinde psyke og fysik igen.
Det gør vi, fordi en kropsterapeut ved, at vores hjerne og krop hænger sammen. Psykiske lidelser kan hurtigt udvikle sig til noget fysisk og omvendt. Stress på arbejdspladsen kan lede til fordøjelsesproblemer, økonomiske problemer kan give ondt i ryggen og angst kan udvikle sig til en migræne.
Med denne holistiske forståelse for kroppen, kan din terapeut lindre både krop og sind i én og samme behandling.