Fem fordele ved Business Central
Udviklingen inden for cloud-baserede ERP-løsninger går stærkt i disse dage, og ikke mindst Microsofts Business Central repræsenterer et stærkt bud på en moderne ERP-løsning. Men hvad er egentlig fordelene ved at flytte til Business Central i skyen?
1. Fyldt med funktionalitet til alle
Business Central tilbyder som udgangspunkt al den funktionalitet, der er nødvendig for at drive en moderne virksomhed i dag. Derudover er løsningen baseret på en app-tankegang, så mere specifikke forretningsbehov let kan imødekommes ved at tilføje apps til løsningen. På AppSource kan man finde en hel verden af apps, der både understøtter meget specifikke behov og generel funktionalitet.
Kombineret med at Business central i skyen er webbaseret og derfor kan tilgås, hvis bare man har en internetforbindelse, er det med Business Central lettere end nogensinde at få adgang til den mest moderne funktionalitet, selv for små og mellemstore virksomheder, der måske ikke har store it-budgetter til tilpasninger.
2. Business Central er meget mere standard
Skræddersyede løsninger er ofte den mest optimale vej at følge. Den ERP-løsning, der bedst imødekommer virksomhedens specifikke behov, vil have de bedste forudsætninger for at styrke virksomhedens succes. Business Central skiller sig ud ved at understøtte virksomheders behov i højere grad end andre ERP-løsninger ved hjælp af standardfunktionalitet - og i de tilfælde hvor standardfunktionaliteten ikke er tilstrækkelig, er der som nævnt et omfattende udvalg af tillægsløsninger til rådighed i form af apps.
Selvom der stadig er mulighed for tilpasninger, især når det drejer sig om kritiske forretningsfunktioner, bliver behovet for omfattende tilpasninger i traditionel forstand betydeligt reduceret.
Det er ofte en god ide at stræbe efter at justere forretningsprocesserne, så de harmonerer med standardprocesserne i Business Central, frem for omvendt. Det resulterer i besparelser på udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger samtidig med, at virksomheden drager fordel af en løsning, der konstant er opdateret.
3. Ikke kun et forretningssystem – det er meget mere
En digitaliseret økonomifunktion tilbyder en bred vifte af fordele. Implementeringen af Business Central åbner også op for muligheden for at optimere andre områder inden for organisationen. Et godt eksempel på dette er den forbedrede lagerstyring. En præcis overvågning af lagerbeholdningen muliggør et helt andet niveau af indsigt og dermed optimering af lagerstyringen. Denne proces behøver ikke at være kompleks, da tillægsløsninger som f.eks. Online Warehouse Management giver mulighed for direkte registreringer i Business Central, hvilket sikrer, at alle altid har adgang til en opdateret lageroversigt.
Et andet eksempel på fordelene ved Business Central er automatiseringen af de månedlige økonomiske afrapporteringer, der ofte udgør en omfattende opgave for økonomiafdelinger. Med Business Central er det muligt at automatisere mange af de manuelle opgaver, hvilket reducerer tidsforbruget og gør vejen til et fuldstændigt overblik væsentligt kortere.
4. Kan tilpasses og skaleres til den enkelte virksomhed
Efter at have læst hertil, er det tydeligt, at Business Central er yderst skalerbar og fleksibel, og løsningen kan tilpasses på mange forskellige måder. Dette træk er også karakteristisk for selve brugergrænsefladen, der kan i høj grad kan tilpasses til de individuelle brugere. Dette omfatter både aspekter som rettigheder og funktioner samt den måde, den enkelte bruger foretrækker at have knapper, funktioner og lignende præsenteret på.
5. En del af et større økosystem
Business Central integreres nemt med en bred vifte af andre Microsoft 365-produkter, og ved hjælp af Microsofts Power Platform kan virksomheder i enhver størrelse opnå en sammenhængende suite af løsninger i stedet for fragmenterede systemer. Det fremmer generelt en betydeligt mere effektiv arbejdsgang i virksomheden. Specielt kan Power BI være en markant fordel, både for mindre og mellemstore virksomheder, idet de får et langt bedre overblik og indsigt i forretningen.
Uanset hvilke øvrige systemer der anvendes, adskiller Business Central sig væsentligt fra andre ERP-systemer ved sin evne til at kommunikere og integrere med andre applikationer.
Der er mange flere fordele ved Business Central, men det er klart, at platformen repræsenterer mere end blot et regnskabssystem. Business Central er en integreret forretningsløsning, der bidrager til automatisering af arbejdsprocesser, forbedret ledelseskontrol og øget produktivitet. Og alt dette sker selvfølgelig i skyen.