Når unge har behov for et bosted uden for hjemmet
Hvis du som ung er ramt af psykisk sygdom, sårbarhed, misbrugsproblemer i hjemmet eller generelle sociale problemer, kan det blive nødvendigt at komme på et bosted for unge.
Et bosted for unge er et sted for både børn og unge voksne, som har brug for ekstra støtte i dagligdagen. På bostedet er der uddannet personale, som kan hjælpe med de udfordringer, som man står overfor i sin hverdag.
Hvad er et bosted for unge?
Et bosted for unge er et opholdssted for børn og unge, som har behov for at bo et sted uden for hjemmet. Men det er mere end bare et opholdssted, for det er også et sted, hvor man får hjælp til at håndtere ens problemer.
Hos Fonden Fønix arbejder personalet for at hjælpe sårbare unge, unge med misbrug eller udsatte familier. Fonden Fønix tilbyder bosted for unge, hvor de kan komme ud af deres svære situation og få de nødvendige redskaber til at takle deres problemer.
Hvordan kommer man på et bosted?
Anbringelse på et bosted for unge som Foden Fønix er noget, som myndighederne og kommunen vurderer, om man har brug for.
Vurderingen laves på baggrund af den unges nuværende situation, baggrund og generelle behov. Myndighederne vil også gå i dialog med familien eller de værgepersoner, som barnet bor hos.
Ofte er det unge med handicap eller psykiske lidelser, som anbringes på opholdsstedet i en periode.
En god oplevelse for alle beboere
Det kan være en stor og stressende omvæltning at flytte fra hjemmets trygge rammer til et bosted for unge. Hos Fonden Fønix lægges der et stort arbejde i, at bostedet for unge bliver et behageligt sted at være.
Det skal være trygt, men også sjovt at være på bostedet. Beboere skal få fred og ro, samtidig med at de får mulighed for at begå sig socialt, dyrke sport, gå ture og dyrke deres egne hobbyer. Der er også altid et fagpersonale til rådighed, hvis man har brug for en snak for at komme ud med følelser og frustrationer.
Dagligdagen hos Fonden Fønix
På Fonden Fønix bosted for unge holdes der en klar struktur i hverdagen. I dagligdagen er der plads til aktiviteter, der er faste spisetidspunkter og også alenetid, hvor man kan slappe af og dyrke ens egne interesser.
Der vil også være samtale- og psykologterapi, hvis der er behov for det.