Derfor skal I samle jeres telefoni med Teams
I en tid hvor hybridarbejde bliver mere og mere populært, er det vigtigt at have en kommunikationsløsning, der understøtter både hjemme- og kontorarbejde. Det vil gøre både brugen for den enkelte medarbejder og den samlede administration lettere og mere overskuelig.
Læs med her, når Telenor Erhverv ser nærmere på fordelene ved at samle jeres telefoni med Teams.
Operator Connect – Én løsning til både telefoni og online møder
Med Operator Connect fra Telenor Erhverv kan I samle telefoni, Teams og andre velkendte Microsoft værktøjer i én integreret løsning. Vi kalder det Teams by Telenor, og det gør samarbejdet i virksomheden nemmere og mere effektivt, samtidig med at det bliver lettere at dele data og viden.
Med Operator Connect kan I arbejde fleksibelt og problemfrit på tværs af grupper, afdelinger og landegrænser. En væsentlig fordel ved Operator Connect er, at I kan ringe til alle jeres kontakter via Teams, også selvom de ikke bruger Teams. Ved at integrere jeres telefoni med Teams skaber I en slags samlet kommunikationsplatform, som gør den daglige drift langt mere overskuelig.
Læs mere om Teams by Telenor her.
Det er nemt at tilføje nye brugere
En af de største fordele ved Operator Connect er, at det giver jer en simplere administration. Det er nemt at tilføje nye brugere, og I undgår dermed tidskrævende og komplekse processer, der unødigt besværliggør den daglige kommunikation. Hvis I fx ansætter nye medarbejdere, kan I nemt tilføje dem til systemet, uden længere behandlingstider og unødige forsinkelser.
Udover den nemme administration af brugere får I en telefoniplatform med fuld redundans. Det sikrer jer mod nedetid, så I altid er tilgængelige og kan opretholde en pålidelig kommunikation. Redundansen betyder, at selv hvis der opstår tekniske problemer, vil systemet automatisk skifte til en backup-løsning, hvilket sikrer kontinuerlig drift.
Tryghed gennem stærk support og specialisering
Når I vælger Teams by Telenor, får I også adgang til et dedikeret support-team. Det betyder, at I altid har eksperthjælp lige ved hånden, hvis I skulle støde på udfordringer.
Teams by Telenor med Operator Connect giver jer en robust og pålidelig kommunikationsløsning, der kan vækste med jeres virksomhed og understøtte jeres behov på lang sigt.