Skal der ske noget nyt?
Er du mellem jobs og usikker på, hvilken retning du vil tage rent karrieremæssigt? Eller trænger du bare til nye udfordringer på en ny arbejdsplads, men føler ikke du helt kan leve op til de påkrævede kompetencer? Så tag et kig på hvilke AMU-kurser, der tilbydes i nærheden af dig og se om der er noget, der kan hjælpe dig på vej videre.
Voksenuddannelse på deltid eller som fjernundervisning
Arbejdsmarkedsuddannelserne er et tilbud, der især er rettet mod voksne, der gennem de ofte korte kurser kan blive uddannet til nogle særlige stillinger, hvor der er stor forespørgsel efter arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, som det ser ud lige nu. De forskellige AMU-kurser er på den måde også tilrettelagt, så det kan lade sig gøre at tage dem på et tidspunkt, der tillader, at man måske allerede sidder i en stilling eller har familie, der også skal passes. Nogle AMU-kurser tilbydes således som fjernundervisning online eller som e-learning eller som aften- og weekendkurser, så så mange som muligt med forskellig livsstil og forudsætninger kan deltage.
En vigtig nøgle, der låser op for værdifulde stillinger på arbejdsmarkedet
Uanset om du i forvejen arbejder med transport eller ej, vil du kunne finde kurser, der kan forbedre dine kompetencer og åbne op for nye jobmuligheder. I Danmark er de populære AMU-kurser blevet en kærkommen åbning for mange, der gerne vil gøre sig selv mere relevante på arbejdsmarkedet – men også som en platform for at udvikle sig selv personligt og få den gode fornemmelse af, at man er med til at gøre en forskel.
De populære AMU-kurser inden for transport
Kan du for eksempel godt lide at arbejde med mennesker, men samtidig er glad for et job med stor fleksibilitet og megen kørsel, kan du tage kurser hos den verdensomspændende organisation DEKRA, der er en af de førende inden for transport. Her kan du for eksempel uddanne dig til taxachauffør, buschauffør eller varebilschauffør og være med til at få samfundet til at hænge sammen ved at sørge for, at folk kan komme fra a til b eller fragte pakker ud til dem, der har bestilt noget på nettet.
Ud over uddannelserne inden for transport er der også gode og relevante muligheder for folk, som har større interesse inden for for eksempel almindeligt kontorarbejde eller byggeri.
Det er let at få overblik over mulighederne
Mulighederne er mange, og det er bare med at søge muligheden, hvis man synes, at der godt kunne trænge til at ske lidt nyt inden for ens arbejdsliv. Der findes i Danmark mange forskellige udbydere af AMU-kurser – og med en hurtig søgning på nettet vil du hurtigt kunne få overblik over de mange tilbud, der findes rundt omkring i landet. Der er derfor ingen undskyldning for at blive ved med at sidde og dagdrømme om en ny karrierevej med større personlig værdi eller mere arbejdsglæde i det daglige. For det er bare med at springe ud i det, når mulighederne nu ligger lige foran dig.