Fortsæt til indhold

Guide: Sådan ved du hvornår din bil skal til serviceeftersyn

Direkte

Denne artikel er sponsoreret af AutoPartner

Synes du også det kan være svært at holde styr på de mange former for service og syn, der er hos en bil? Så er du bestemt ikke alene.

At være bilejer kan nogle gange være et svært område at navigere i, da man skal overholde forskellige service og syn, for at bilen både kører lovligt, at det er sikkert for dig som chauffør og dine passagerer at færdes i den, samt at den ligeledes ikke mister sin værdi.

Men fortvivl ikke, her i teksten kan du læse mere om hvornår det anbefales at din bil skal til serviceeftersyn og hvorfor man netop udfører denne type af eftersyn.

Hvornår skal min bil til serviceeftersyn?

Det er ofte forskelligt fra bilmodel til bilmodel, hvor ofte bilen skal til serviceeftersyn. Herudover kan det ligeledes afhænge af bilens alder og hvor mange antal kilometer du kører om året. En god tommelfingerregel er som oftest, at bilen skal til serviceeftersyn når den har kørt mellem 15.000 og 30.000 kilometer. Hvis man kører mindre end det, kan det dog være nødvendigt at sende den til serviceeftersyn en gang hvert år, til hvert andet år, for at sikre din egen, dine passagerers og dine medtrafikanters sikkerhed bedst muligt. De fleste biler har en lampe i instrumentbrættet, som lyser når din bil har kørt et bestemt antal kilometer og derfor trænger til service, ellers er det også en god idé at kigge i bilens servicebog, for at se producentens anbefalinger.

Hvorfor skal min bil til serviceeftersyn?

Kort fortalt sender man sin bil til serviceeftersyn, fordi kørsel generelt skaber slitage på bilens mange dele. Det er derfor nødvendigt at den bliver set af en mekaniker, som kan udskifte de slidte dele og dermed sikre bilens sikkerhed. Herudover er serviceeftersyn også med til at opretholde bilens værdi, idet den bliver holdt i god stand.