Fortsæt til indhold

Hvordan kan du indrette en mørk og lille entré?

Direkte

Denne artikel er sponsoreret af Finicc

Når du og dine gæster træder ind i dit hjem, bliver de så mødt af et mørk og lille rum? Entreen skal rumme mange funktioner på få kvadratmeter: overtøj, sko, tasker og nøgler, samtidig med at den gerne må byde dig velkommen på en hjemlig måde. Læs og få yderligere inspiration til, hvordan du får mere lys og bedst muligt udnytter de kvadratmeter, du har at gøre godt med.

Opbevaring med hylder og knager i træ

Når pladsen er trang, er det en fordel at bruge væggene. I stedet for store skabe kan du vælge åbne løsninger, som virker lettere for øjet. Du kan vælge træ, der modvirker det kølige præg, som hvide vægge og klinker ofte har. Hylder og knager i træ giver gode opbevaringsmuligheder, og de er æstetiske at have hængende og tjener en praktisk funktion.

Lys er det vigtigste udgangspunkt

Du skal tænke på lyset. Hvis der ikke er vinduer, må du skabe dit eget dagslys gennem lamper, vægge i lyse nuancer og reflekterende flader. Et loftlys i varm hvidtone og en væglampe eller et spejl med bagbelysning kan åbne rummet. Et stort spejl er næsten altid en god idé, da det giver fornemmelsen af mere plads og hjælper med at fordele lyset. Hvis du vil give rummet en hyggelig stemning, kan du lade enkelte detaljer være i naturmaterialer, f.eks. knager i træ eller en lille bænk i lyst eg.

Opbevaring af fodtøj og overtøj

Til jeres sko kan en bænk med indbygget opbevaring være en mulighed. Her kan du sidde, når du tager sko på, og samtidig skjule det, der hurtigt kan rode. Du kan vælge en række små knager i træ placeret i forskellig højde, så både voksne og børn nemt kan nå deres overtøj. Hvis du hænger dem på en plade i samme træsort, får du en stilren entre.