Hvem arver dig?

Denne artikel er sponsoreret af MP Advokater

Når du går bort, skal arven efter dig fordeles mellem de efterladte.

Hvis du efterlader dig en ægtefælle og jeres fælles børn, skal arven deles mellem dem. Din ægtefælle vil arve halvdelen, og den resterende halvdel skal deles ligeligt mellem jeres børn. Vælger din ægtefælle at blive siddende i uskiftet bo, vil jeres børn først arve, efter din ægtefælle går bort.

Efterlader du dig ikke en ægtefælle, skal arven deles mellem den resterende familie. Her har børn, børnebørn og oldebørn, altså dine livsarvinger, fortrinsret til at arve.

Hvis du ikke efterlader dig nogen livsarvinger, men kun din ægtefælle, vil din ægtefælle få hele arven.

Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, vil arven blive fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.

”Hvis du ikke efterlader dig arvinger, og du heller ikke har et testamente, vil arven gå til staten.” fortæller Mads Pedersen, Medindehaver MP Advokater og advokat for højesteret

Arveregler samlevende

Det er vigtigt, at I som ugifte samlevende sætter jer ind i, hvilke konsekvenser det at være ugifte kan have for jeres gensidige arveret.

Har du en samlever, du ikke er gift med, skal I være opmærksomme på, at I ikke arver hinanden – heller ikke selvom I har boet sammen i mange år og har fælles børn. Derfor er den eneste måde, hvorpå I kan komme til at arve hinanden, at oprette et testamente. Ved at oprette et testamente sikrer I hinanden bedst muligt.

Har du og din samlever fælles børn, eller børn fra et tidligere forhold, vil det være børnene, der arver efter sin forælder. Arven fra deres forælder vil blive delt ligeligt mellem de børn, den afdøde efterlader sig.

En ægtepagt om særeje er en skriftlig aftale mellem ægtefæller. Når man laver en ægtepagt, vil det betyde, at der ikke er formuefællesskab i ægteskabet, hvilket er den almindelige regel. Dvs. gifter man sig, og gør man ingenting, så er der formuefællesskab i ægteskabet, da formuefællesskab automatisk træder i kraft, når man bliver gift.

Formuefællesskab, betyder at man som ægtefæller skal dele formues, hvis man bliver separeret, skilt eller hvis den ene ægtefælle går bort.

Hvis man ikke ønsker at dele sin formue, kan man vælge enten helt eller delvist at ophæve denne betingelse ved at få lavet en ægtepagt om særeje.

Når man får lavet en ægtepagt, kræver det enighed mellem de to parter. Man kan altså ikke bare få lavet en ægtepagt, hvis det kun er den ene part, der ønsker det.

Hvis begge parter synes, at det er mest rimeligt, at man deler alt i ægteskabet, inkl. det man selv havde med ind i ægteskabet, behøver man ikke foretage sig noget. Så vil den almindelige regel om formuefællesskab træde i kraft sammen med ægteskabet. Man skal dog være opmærksom på, at pensionsordninger ikke er omfattet af den almindelige regel om formuefællesskab. Pensionsopsparinger kan omfatte højere beløb, så hvis man også ønsker at dele pensionsopsparinger, skal man få lavet en ægtepagt om deling af pensioner.

Hvornår skal en ægtepagt indgås?

En ægtepagt kan både laves før og efter, man bliver gift, så uanset om den laves før eller efter, man er blevet gift, vil ægtepagten være gældende.

Ægtepagt mellem ægtefæller

Man skal dog huske på, at det kan være nemmere at få lavet en ægtepagt, før man bliver gift. Hvis man har snakket om at lave en ægtepagt, før man gifter sig, men ikke får det gjort, kan man risikere, at den ene part skifter mening efter brylluppet, og ikke vil lave en ægtepagt alligevel. For at få lavet en ægtepagt skal i begge to være enige om det, så hvis man vil sikre sig bedst muligt, og man ønsker at få lavet en ægtepagt, anbefales det, at få den lavet før, man bliver gift.

Konsulter altid med en jurist, så ægtepagten er korrekt udformet og opfylder begge parters behov.

Læs mere på www.mpadvokater.dk eller kontakt os på 86343822