Fortsæt til indhold

Kom indenfor på vandværket: Følg vandets vej til dig

Hammel Vandværk holder åbent hus med pølser på grillen, guidet rundvisning og masser af fakta om vandværket.

Favrskov

På Hammel Vandværk tog man to nye vandtanke i brug 3. november 2020. Meningen var, at de skulle vises frem til borgerne ved et åbent hus, men corona-epidemien var stadig aktiv, og så er tiden ellers bare gået. Men nu skal det være: De ”nye” tanke bliver vist frem ved et åbent hus-arrangement 23. september klokken 11 til 15 på Sallvej 101 i Hammel.

»Vi vil gerne vise, hvad vi har brugt en masse af forbrugernes penge på. Vi har jo brugt 6,5 millioner kroner på at fremtidssikre, at vi kan levere godt vand,« siger Bjarke Andersen, bestyrelsesformand for Hammel Vandværk.

Tidligere blev det rene vand opbevaret i underjordiske betonreservoir ved vandværket, men det er ikke optimalt:

»For der er en risiko for indtrængning af udefrakommende vand,« forklarer Bjarke Andersen.

Ved åbent hus-arrangementet kan man se nogle af de komponenter, som indgår i forsyningsnetværket; rør, målere og så videre.

Desuden har man »mulighed for at smage husets produktion,« som vandværkets driftsleder, Kjeld Bo Andersen, siger med et glimt i øjet. Vandværkets folk smider også en pølse på grillen og står klar med en øl eller sodavand.

»Og så kan man jo møde nogle af de folk fra vandværket, som man måske har talt i telefon med,« siger Bjarke Andersen.

Hammel Vandværk har to fuldtidsansatte, en deltids kontordame og en som deltager i vagtordning. Desuden sidder fem i bestyrelsen og en er suppleant.

Vi bor ovenpå vandet

Ved åbent hus 23. september vil vandværket gerne slå et slag for at »bruge hakkejernet fremfor sprøjten,« som Bjarke Andersen udtrykker det.

»Vi vil gerne have det budskab ud, at det vandmagasin, som forsyner os med drikkevand, ligger lige under Hammel by. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man tænker sig om. Vi skal jo minimere risikoen for at ødelægge det magasin, som vi suger fra,« siger bestyrelsesformanden, og Kjeld Bo Andersen tilføjer:

»Hvis magasinet bliver forurenet, skal vi flytte boringerne til et andet sted, og det er en yderst langvarig og meget bekostelig affære.«

»Og vi vil jo gerne overlevere et vandværk til de næste generationer, som leverer lige så godt vand, som lige nu. Vi har heldigvis overhovedet ingen PFAS eller andre forureninger af vores drikkevand. Derfor vil vi fremhæve, at vi skal passe på det, vi har,« siger Bjarke Andersen.

Til åbent hus kan man se på kort, hvor vandmagasinerne i området ligger.

Fra jord til vandhane

Besøger man Hammel Vandværk 23. september kan man selvfølgelig også få lov at kigge ind i ”produktionen”. Her kan man følge vandets vej gennem vandværket.

Kjeld Bo Andersen, driftsleder, Lars Josefsen, suppleant til bestyrelsen, og Bjarke Andersen, bestyrelsesformand, ovenover de to nye rentvandstanke. Foto: CSJ

Vandet ligger i underjordiske magasiner – en slags underjordisk søer – og bliver pumpet op fra 90-110 meters dybde. Det er cirka 50 år siden, at det var regnvand.

Da det oppumpede vand er helt dødt, er det første, der sker, at vandet bliver iltet på vandværket. Derefter løber det gennem et filteranlæg med filtermateriale i forskellige størrelser – filtermaterialet er sand og sten i forskellige størrelser. Urenheder, blandt andet okker, bliver filtreret fra ved at aflejre sig på overfladen af sandet og stenene.

Derefter tager vandet endnu en tur gennem et filteranlæg, før det løber ud i de nye rentvandstanke, som hver kan indeholde 150 kubikmeter. Der ligger vandet og venter på at blive pumpet ud til et reservoir på Dyrlundsvej – dette er hele 2.000 kubikmeter stort. Derfra bliver vandet pumpet ud til forbrugerne, når vi åbner for vandhanen.

Hele produktionen er delt op i to produktionslinjer. Så hvis der skulle ske en forurening, et nedbrud eller vedligehold det ene sted, så behøver man ikke lukke helt for vandet i kortere eller længere tid, for den anden produktionslinje kan blot fortsætte.

Der bliver sendt omkring 420.000 kubikmeter vand afsted fra Hammel Vandværk hvert år – og der er i øvrigt vand nok at hente i området.

»I den meget lange sommer i 2018 havde vi eksempelvis ingen problemer,« siger Bjarke Andersen.

Måler skal udskiftes

Endelig kan man ved åbent hus høre mere om den måler, vi alle sammen har, som måler, hvor meget vand vi bruger. Når måleren skal aflæses, kører vandværkets folk blot forbi ude på vejen og trækker data fra måleren.

Man kan få lov at se og røre ved en måler, og man kan høre mere om den udskiftning af måleren, som skal ske i 2026-2027.

»Der sidder et batteri i måleren, som skal skiftes efter 16 år. Det er en kæmpe opgave, vi skal i gang med,« forklarer Bjarke Andersen.

Borgerne får ingen ekstraregning ind ad døren for udskiftningen. Vandværket har nemlig sparet op ved løbende at indkræve ’målerafgift’, som skal dække den udgift, vandværket forventer at få for nye målere og udskiftningen.