»Mange tror stadig, at vi kun beskæftiger os med frikadellesløjd«
Hadsten Husholdningskreds fejrede i sidste uge sine første 100 år. Foreningen er stadig godt kørende med 200 medlemmer.
Formålet er »gennem foredrag, forevisning og udstillinger at give oplysning, for derved at dygtiggøre husmødre i økonomi, ernæring, hygiejne og varekundskab,« og »at dygtiggøre unge piger i husholdning og give dem lyst hertil.«
Sådan lød det i 1923, da Hadsten Husholdningskreds blev dannet. I dag lever foreningen stadig i bedste velgående, og fredag 27. oktober fejrede den 100-årsjubilæum. Omkring 200 kvinder er i dag medlemmer – yngste er i 40’erne, ældste er i 90’erne.
Formålet anno 2023 er et lidt andet end ved oprettelsen, nemlig: Fællesskab, oplysning og kreativitet.
»Ja, i dag handler det ikke om husholdning mere. Det er en forening, hvor kvinder mødes til samvær og meningsudveksling,« siger foreningens formand, Sys Løcke.
»Det handler om fællesskab og samhørighed – at være en del af noget. Det er et frirum og et fristed,« tilføjer Annette Brændgaard, som er sekretær i bestyrelsen.
Foreningen har omkring ni foredrag/arrangementer om året – cirka et om måneden, minus sommermånederne. Det er bestyrelsens ni kvinder, som finder på emnerne og har ansvaret for at få dem ført ud i livet. Og idéer er der nok af.
»Det er bestemt ikke svært at finde på. Vi lægger gerne ud med 30-40 idéer,« siger Evelyn Rye Andersen, som er medlem af bestyrelsen.
»Vi har fuldstændig forskellige baggrunde i bestyrelsen, hvilket er en stor styrke, for så kommer vi også med forskellige input, og kan dermed trække forskellige medlemmer til forskellige arrangementer – og der er god opbakning,« siger formanden, som i sine unge dage bestemt ikke skulle have noget med husholdningskredsen at gøre.
»Jeg var nok præget af rødstrømpebevægelsen, så de dér kvindefag skulle jeg ikke have noget med at gøre. Det var først, da der begyndte at komme kreative fag i foreningen, at det vakte min interesse,« fortæller hun.
»Jeg begyndte at komme i Hadsten Husholdningskreds sidst i 1990’erne, mest fordi min mor, som var foreningens kasserer i mange år, var syg og havde behov for en ledsager. Men kort tid efter sad jeg i bestyrelsen. Jeg tænkte, at det kunne jeg da lige gøre et par år, men man opdager hurtigt, at man bliver en del af et fantastisk fællesskab. Man finder en samhørighed med en gruppe kvinder,« fortsætter formanden.
Annette Brændgaard er meget enig. Hun har ikke været med i så mange år, men allerede ved første arrangement, hun deltog i, kunne hun se foreningens kvaliteter.
»Det første, jeg deltog i, var en wellnesstur til Polen. Jeg har været administrerende direktør i 40 år og er vant til at have med mennesker at gøre, så jeg tænkte: ’En stor gruppe kvinder på tur, det bliver da ikke andet end splid og spektakel.’ Men der var ikke et eneste surt ord eller noget som helst,« siger hun.
Har beholdt navnet
Selvom husholdningskredsen er godt kørende, så lægger bestyrelsen ikke skjul på, at gennemsnitsalderen ikke just bliver lavere.
»Allerede i 1970’erne, hvor mange kvinder var kommet ud på arbmarkedet, begyndte foreningen at tabe de yngre generationer. Og når vi siden 1970’erne ikke har kunnet hente de yngre, så tænker jeg, at det bliver svært at gøre noget ved. De yngre kvinder mødes jo om idræt og mødregrupper og så videre. Husholdningskredsen er noget, man kan melde sig ind i, når man stopper med at arbejde, tænker mange,« siger Sys Løcke.
Selve navnet Hadsten Husholdningskreds er måske heller ikke så ”oppe i tiden.” Har I tænkt over det?
»Vi har diskuteret navnet i øst og vest, men ingen er nået frem til et mere passende navn. Det er jo også en del af vores oprindelse, som så vil forsvinde, og det er en fin lille kulturarv, som ligger i det navn,« siger formanden, som ved fejringen 27. oktober sagde følgende i sin tale:
»Hvor har det været oppe at vende rigtig mange gange. Skulle vi skifte vores foreningsnavn ud til noget mere nutidssvarende? Mange, som ikke kender os, tror stadig vi kun beskæftiger os med frikadellesløjd. De, som har den opfattelse af os, skulle jo bare lære os at kende, og se, hvad vi har at tilbyde.«