Hele Hammels forsamlingshus gennem mere end 100 år

Den Folkelige Forsamlingsbygning, Hotel Sika, Diskotek Apollon, Club Dizz. De fleste generationer i Hammel og omegn vil kende til et eller flere af de navne.

Her har rigtig mange fra alderen 26 år og opefter nemlig socialiseret på den ene eller anden vis.

Bygningerne i Østergade 24A-C, som i dag huser tøjbutikken Belfam, restauranten Da Salvatore, syv lejligheder og en stor, tom sal, dannede i mere end 100 år rammen for områdets arrangementer som et kulturhus eller en slags forsamlingshus og sidenhen diskotek.

Nu er der så atter livlig aktivitet i salen, som har stået tom, side Club Dizz lukkede i 2015. De to lokale erhvervsfolk, Casper Juhl og Kristian Kock, vil nemlig etablere et kontorfællesskab med plads til 50 personer ”i salen”, hvilket du tidligere har kunnet læse her i avisen.

Opført af bønderne

Den Folkelige Forsamlingsbygning blev opført i slutningen af 1800-tallet som en slags oprør fra bønderne.

I den tid ledede den konservative statsminister Estrup landet, selvom han ikke havde flertal. Han styrede landet ved hjælp af provisoriske love – midlertidige finanslove – og nægtede at afstå magten til det nye, fremstormende bondeparti Venstre.

Det førte til opgør om magten også i Hammel – på alle niveauer: I landboforeningen, i Sparekassen, i sognerådet. Oven i det var byens eneste beværtning, Gæstgivergården, styret af Hans Nielsen Ortved, som også var konservativ.

»En kreds af omegnens venstrefolk med C. Th. Langballe fra Anbæk, Anders Byriel fra Lyngby og Søren Hald Gertzen fra Houlbjerg satte sig i spidsen for at skaffe et fristed for venstrefolkene,« oplyser Poul Nørgaard Jensen, der er leder af Lokalhistorisk Arkiv Hammel-Favrskov.

Med base i en ny forening, Fremskridtsforeningen, satte de gang i salget af aktier til den nye, folkelig forsamlingsbygning. I 1886 stod bygningen klar.

»Det gik meget nemt med at samle penge til byggeriet, og stedet blev en kæmpe succes. Der var langt over 1.000 mennesker til indvielsen, og der kunne sagtens være mellem 1.000 og 1.500 mennesker til møder eller underholdning,« fortæller Poul Nørgaard Jensen og fortsætter:

»Det blev et centralt mødested for alle venstre-bønderne på Hammel-egnen. Her holdt man møder og fester, eller man kom ind og læste tidsskrifter og diskuterede landbrugsfaglige ting.«

Lederen af lokalarkivet forklarer desuden, at Den Folkelige Forsamlingsbygning ikke just vakte begejstring hos Hans Nielsen Ortved:

»Han blev ond i sulet over, at de nu ikke kom hos ham længere. Derfor byggede han en raftehegn hele vejen rundt om markedspladsen, som gik cirka fra hvor brugsen begynder og op til blomsterhandleren. Ortved ejede arealet og ved at hegne det ind, gjorde han, så folk ikke kunne komme til Den Folkelige Forsamlingsbygning bagfra. Dermed skulle bønderne, når de var færdige på markedet, gå hele vejen udenom, og så nåede de altså til Gæstgivergården, før de nåede Den Folkelige Forsamlingsbygning.«

Omdøbt til Hotel Sika

I 1967 blev ’Bygningen’, som den blot blev kaldt i folkemunde, restaureret og omdøbt til Hotel Sika, med ølstuen ’Uglen’ i kælderen.

Det var fortsat stedet, hvor alle sociale aktiviteter i Hammel blev afholdt – om det var danseskole eller hønsegilde – og nu kom der også bal hver fredag og lørdag aften.

»Fra 1967 og op til midtfirserne var det her, Hammels ungdom mødtes og kyssede hinanden første gang,« siger Poul Nørgaard Jensen.

»Folk bevægede sig i pendulfart mellem Johns Bodega og Hotel Sika. Der var kø helt op på hovedgaden for at komme ind enten på Johns eller Sika. Der kom jo partybusser hertil, så det var skam populært i hele oplandet,« fortsætter han.

I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne blev ’Uglen’ lavet om til ’Troubadouren’, som var et værtshus med folkemusik. Stedet blev drevet af frivillige fra Hammel Musikforening, hvor Poul Nørgaard Jensen og Nils Borring i øvrigt var med i den første bestyrelse.

Musikforeningen havde mange kendte forbi både Troubadouren og den store sal. Musikere som Gnags, Bifrost, Kliché, C.V. Jørgensen, Allan Olsen, Lars Lilholt, Poul Krebs og Poul Dissing.

Diskotekstiden

Poul Nørgaard Jensen forklarer, at forpagterne midt i 1980’erne gerne ville gøre stedet lidt mere eksklusivt, med en pænere restaurant.

»Men forpagterne blev uenige, og Hotel Sika gik mod sit endeligt.«

Efter nogle år, hvor stedet stod tomt, blev bygningen ud mod Østergade restaureret og indrettet til lejligheder og butiksformål, og i salen, der ligger bagved hovedbygningen, blev indrettet det topmoderne diskotek Apollon.

»Jeg tror, at det var Østjyllands største diskotek. Folkene bag var gode til at slå store brød op. Det var et fint diskotek med gæste-dj’s og levende musik med kendte bands. Det var mega populært,« siger lederen af lokalarkivet, som dog selv kun gæstede diskoteket en enkelt gang og »synes, det var forfærdeligt.«

I kælderen blev der etableret en restaurant med navnet Akropolis – det er dér, hvor restauranten Da Salvatore i dag ligger.

Siden kom en pub med navnet Asterix til. Og diskoteket har siden skiftet navn til Rix, Discotheque One og Club Dizz.

Nu skifter stedet så navn til Zentrum, og kinddans bliver skiftet ud med kontorarbejde.