Fortsæt til indhold

Spejdere får donation: Nu kan turen gå til Norge

10.000 kroner får DDS Hadsten af Sct. Georgs Gildet.

Favrskov
sra

Sct. Georgs Gildet i Hadsten har i mange år ved det årlige loppemarked indtjent midler til donationer til spejdere i lokalområdet eller til humanitære formål.

Gildet afholdt sit sidste loppemarked i 2023, men der var enighed ved gildets seneste gildeting om at donere 10.000 kroner til DDS Hadsten. Det skriver Sct. Georgs Gildet i en pressemeddelelse.

De 10.000 kroner er hjælp til troppens planlagte lejr og fjeldvandring i Norge til sommer, hvor 26 spejdere og fire frivillige ledere vil deltage.

Sct. Georgs Gildet vil fortsat gerne kunne tildele donationer til spejdere og humanitære formål i fremtiden, men det er endnu uvist, hvordan midlerne dertil kan indtjenes.