Fortsæt til indhold

Tryk på studenterkørsel: Brødre fra Hadsten køber flere lastbiler

LejStudentervogn indkøber flere vogne til den i forvejen betragtelige vognpark.

Favrskov
jr

Det er tid for studenterkørsel og dermed højsæson for virksomheden LejStudentervogn, der holder til i Hadsten og ejes af brødrene Andreas Bossow Angel og Frederik Bossow Angel.

De har hele 23 studentervogne, men hovedparten er allerede booket i de næste par år, så nu ruster de sig til fremtiden.

»Der har været stor efterspørgsel på studenterkørsler, og vi har kun få ledige vogne tilbage i både 2025 og 2026. Vi har derfor købt nogle flere lastbiler, som vi arbejder på at klargøre. Det forventes, at de står klar næste år, så vi kan køre endnu flere studenter fremover,« fortæller Frederik Bossow Angel i en pressemeddelelse.

LejStudentervogn kører studenterkørsel i hele landet og har allerede kørt et par ture i Aalborg. Det er dog primært i denne uge og næste uge, at der for alvor kommer fart på kørslen. I Jylland begynder kørslen 27. juni, og på Sjælland har LejStudentervogn den første kørsel 28. juni.

»Vi er stolte af at kunne tilbyde en festlig, uforglemmelig og ikke mindst sikker oplevelse for alle de nyudklækkede studenter i hele landet,« siger Frederik Bossow Angel.

Byggede selv den første

Brødrene etablerede deres virksomhed i 2012, da de selv blev studenter. De havde dog været for sent ude til at booke en kørsel, og så besluttede de sig for selv at bygge en vogn.

I dag er vognparken som nævnt udvidet til 23 biler, der alle er overdækket med åbne sider og indrettet med bænke, bord, stort musikanlæg, stripperstang, fadølsanlæg, diskolys og kopholdere.

Studentervognene er overdækket med åbne sider og indrettet med bænke, bord, stort musikanlæg, stripperstang, fadølsanlæg, diskolys og kopholdere. Pressefoto

»Det er ekstremt vigtigt for os, at både kvalitet og sikkerhed på vognene er af højeste standard. Vi har derfor etableret flere nye tiltag for at forbedre sikkerheden yderligere i år, og vores vogne er naturligvis regelmæssigt vedligeholdt og inspiceret for at sikre, at alt fungerer optimalt. Derudover har vi også haft fokus på at forbedre lydsystemerne i vores vogne, så det bliver svært at overhøre vores biler, når de kommer rundt i landet,« fortæller Frederik med et grin.

»Vi har også lyttet til studenternes ønsker omkring tracking af vores vogne og har som de første i branchen installeret trackere i alle vognene, så både studenter og forældre kan følge med i, hvor langt studentervognen er på ruten. Det gør, at forældrene kan være klar med varm mad, når studenterne ankommer.«

Pressefoto