Gift i 70 år: »Jeg håber ikke, jeg bliver den sidste – hun laver jo mad til mig hver dag«

I en tid, hvor fire ud af 10 ægteskaber ender i skilsmisse, kan Lis og Herluf Jensen nærmest virke helt eksotiske.

Parret fra Hammel har nemlig været gift i imponerende 70 år, når kalenderen viser 12. december. Dermed kan parret fejre jernbryllup.

Ægteskabet stod i Hvilsted Kirke i 1954, da hun var 19, og han 21 år.

Sød musik var opstået cirka tre år forinden på den gård, hvor de begge tjente: Norring Haugaard i Norring.

Lis passede børn, gjorde rent og alt muligt andet. Herluf var fodermester.

Ret hurtigt blev Lis gravid, og parret fik deres første søn, da hun var 17 et halvt år gammel.

»Det var min far ikke glad for,« erindrer Lis Jensen.

Klarede sig med landbrug

Imens Herluf aftjente sine 18 måneders værnepligt, boede Lis lidt hos sine forældre i Hvilsted i det allersydligste af Aarhus Kommune, lidt hjemme hos Herlufs forældre på Norring Vestergaard mellem Tinning og Foldby og lidt ved Herlufts søster på Djursland.

Men med Herluf tilbage fra sin værnepligt kunne det unge par begynde at kigge efter hus og endte med at købe det første, de så, lige i udkanten af Hammel – de bor der i øvrigt stadig i dag.

»Nogle sagde, at det var lidt en luksusejendom, så tæt på byen,« husker Herluf Jensen.

»Vi havde da heller ikke ret mange penge tilbage. Men vi havde køer, så vi selv kunne lave mælk, og grise, vi kunne slagte. Og så havde vi lidt høns og grøntsager om sommeren. Så vi kunne altså klare os med vores lille landbrug,« fortsætter Lis Jensen.

Fik arbejde uden for gården

Med tiden kom yderligere to sønner og en datter til verden. De fire børn passede Lis Jensen oveni landbruget, mens Herluf så småt begyndte at få arbejde uden for hjemmet – blandt andet som jord- og betonarbejder og på slagteri.

Lis passede gården helt frem til 1982.

»Men så en dag gik jeg i stalden og tænkte: ’Skal du da gå her helt alene og muge ud, til du er 70 år gammel?’«

Det resulterede i, at hun fik et rengøringsjob på slagteriet i Hammel. Det passede med, at hun kunne være i stalden om formiddagen og på slagteriet om eftermiddagen/aftenen.

»Det var nu meget rart at se, hvordan det var uden for matriklen,« siger Lis Jensen med et smil.

»Og så i ’83 gad hun ikke passe køer mere, fordi de fire timers rengøring om dagen gav lige så mange penge som landbruget,« tilføjer Herluf Jensen.

Med dyrene solgt fik parret en helt ny og hidtil ukendt frihed.

»Nu kunne vi pludselig tage på ferier – det havde vi aldrig kunnet,« siger Lis Jensen.

Engagerede pensionister

Da Lis og Herluf Jensen fik titlen som pensionister, blev den nye fritid hurtigt vekslet til engagement i forskellige foreninger.

»Vi havde lige så travlt, da vi blev pensionister. Vi prøvede at spille golf, men det havde vi sgu ikke tid til,« siger Herluf Jensen.

Parret blev en del af Suppeholdet, som samlede op mod 90 pensionister til suppe i Kulturhuset Inside. Der var også Aktivistklubben, som blandt andet arrangerede foredrag. Desuden Gråspurvene, som lavede revy. For blot at nævne nogle af klubberne, som Lis og Herluf Jensen engagerede sig i.

I dag er det dog kun bridgeklubben, som 89-årige Lis og 91-årige Herluf deltager i.

»Han tvang mig jo nærmest med til bridge. Det er også godt at have en aktivitet sammen. Og hold nu op, hvor har vi mødt så mange dejlige mennesker gennem bridgeklubben,« siger Lis Jensen.

Et godt liv

Har I gjort noget særligt for at holde jeres forhold ved lige?

»Det tror jeg bestemt ikke,« svarer Lis.

Har I skændtes?

»Tjoe. Det kan da godt være, at jeg indimellem siger: ”Det vil jeg ikke” og så smækker med døren,« siger Lis.

»Ja, men det er sgu ikke noget, der varer ret længe,« indskyder Herluf, før Lis fortsætter:

»Nej, det går jo over igen.«

Har I aldrig overvejet at flytte?

»Hvorfor skulle vi flytte? Vi bor jo godt her. Det er dejligt at bo et sted med lidt afstand til naboerne,« siger Herluf.

Hvordan vil I beskrive det liv, I har haft?

»Jeg synes, jeg har haft et godt liv, selvom vi ikke har været ovre på den anden side af jorden,« siger Lis Jensen og tilføjer:

»Vi er meget heldige, at vi stadig kan klare os selv. Og vi er heldige, at vi har været forskånet for al for megen ulykke. Alle vores børn er kommet godt i vej, og i dag har vi fire børnebørn og otte oldebørn – det er en stor glæde.«

Hvad betyder Lis for dig, Herluf?

»Hun betyder sgu da alt for mig,« siger han, før Lis med en anelse blanke øjne tilføjer:

»Det ville være svært ikke at have hinanden.«

Herluf giver sin hustru ret, og med et glimt i øjet tilføjer han:

»Ja, jeg håber ikke, jeg bliver den sidste. Hun laver jo mad til mig hver dag – det har jeg aldrig fået lært.«